Dagbog

Juni 2011

Til Dagbøger     Til Startsiden

Bogmærker

Huse i Anlægget

Nørregade 13 - "Folkebladet"     Jernbanegade 9  13  15  17

Jernbanegade 7 - grundstykke i anlæg - stolpesko

Jernbanegade 27 - fletværk

Stationsbygningen - monteringskraner - murrem     waterpas   retholt

gule fliser på fortov   rondelpudser

Kunstmuseet - springvandsfigurer

Kalenderblad med Magnusstenen

Arne M.   Bent G.   EB   Hans W. P.   Hilmer B. N. 

Johan A.   Karl K.   Karl N.   Rikardt J.

Magnusstenen i Skibelund Krat

Motiv fra juni-måneds kalenderblad: Magnusstenen i Skibelund Krat.

Nørregade 13 - "Folkebladet" i Anlægget

Nørregade 13 - "Folkebladet" - har nu også fundet blivende plads i Anlægget.

Se i øvrigt: Nørregade 13

Nørregade 13 og Jernbanegade 9  13  15 og 17 i Anlægget

Nørregade 13 med Jernbanegade 9 ("Trælasten") i baggrunden.
Og Karl K. er i færd med at gøre et grundstykke klar
til "Foderstofforeningen" i nr. 7.
De tre andre huse i Jernbanegade er nr. 13, 15 og 17.

Grundstykke gøres klar til Jernbanegade 7 - Foderstofforeningen

Når det drejer sig om en bygning af træ - som "Trælasten" og "Foderstofforeningen"
- er fundamentet ikke beton på sand,
men et stenlag - for at dræne vandet væk fra træet.
De to hvidmalede huse i Jernbanegade er Rutebilstationen i nr. 1
og - forrest - dobbelthuset nr. 4-6.

Stolpesko til Foderstofforeningen

Og hvad er så det ?
Jo, det er de stolpesko, som skal støbes ca. 60 cm ned i jorden
og være med til at holde  "Foderstofforeningen" sikkert på plads.

Stationsbygningen - mure rejses og holdes fast      Hans W. P.

Murene på stationsbygningen er ved at blive rejst -
- og for at holde dem fast er det nødvendigt med monteringskraner -
- som Hans W. P. er ved at fremstille nogle flere af.

Og det ser sådan ud - og det fungerer.

Murrem til stationsbygning     Karl N.

Karl N. arbejder på en murrem til stationsbygningen.

På tegningen ses hvor murremmen skal placeres.

Jernbanegade 27 - fletværk     Johan A.

Johan A. fletter flittigt et fletværk, som skal pynte på huset i Jernbanegade 27 -
- som allerede er sat ud i Anlægget, men lige mangler et par detaljer.

Og arkitekternes tegninger bliver fulgt - til punkt og prikke.

Bent G.   EB   Johan A.   Holger M.   Hilmer B. N.

Er det nu også de rette mål. Vi må kontrollere endnu engang.
En millimeters forskel i den ene ende kan blive til en centimeter i den anden.

Stationsbygning - retholt og waterpas     Hilmer B. N.   EB   Bent G.   Johan A.

 Det 3 m lange waterpas bruges som en retholt.
Og formanden har fat i den lange ende!
For Hilmer B. N. er waterpasset en loddestok, der måler om muren er i lod.

Og så må vi lige tilføje nogle leksikale fodnoter: -

 Retholt
Efter nedertysk richtholt eller tysk Richtholz, sidste led med betydningen 'træ'.
Lige stang af træ eller metal som har rektangulært tværsnit og helt plane sider,
og som bruges til at kontrollere at f. eks. en murs overflade er jævn.

Waterpas
Fra nederlandsk waterpas, dannet af water 'vand' og pas 'tilstand'.
Træ- eller metalstok med libeller til måling af om et plan er nøjagtig vandret eller lodret.

Stationsbygningen - gule fliser på fortov     Hans W. P.

Hans W. P. sliber kanterne på de små gule fliser -
- der skal ligge foran stationsbygningen.

Rondelpudser

Flisen er fastgjort til slæden i rondelpudseren, så der er hold på materialet.
Og resultatet bliver helt lige og kvadratiske fliser.

Anlægget     Arne M.

Og ude i Anlægget står så alt det, der er resultatet af så megen flid.
Nu begynder det at ligne en rigtig miniby.
Klik på billedet - som Arne M. tog forleden - og se en større gengivelse.

Hvepsebo     Karl K.

Det mindste hus i Anlægget er blevet beboet. Et hvepsebo !
Biavler Karl K. har en løsning på det problem.

De får serveret - ikke en kop Merrild Kaffe - men noget stærkere -
- som de nok holder af - nemlig salmiakspiritus.

Kunstmuseet - springvandet     Rikardt J.

Inde i Laden har Rikardt J. taget nogle andre dyr under behandling.
Det drejer sig om otte drager og fire tudser !
De figurer, der omkranser trolden i springvandet foran Kunstmuseet.
De får først en omgang primer ( udtales prajmer ),
og det er engelsk for grunder, som er af tysk oprindelse ( grundieren ),
og som betyder - at give en flade en grundfarve
for at gøre den modtagelig for en ny farve.

Figurerne er individuelt formede. Sådan ser en af dem ud.

Og sådan ser de ud, når de til sidst har fået en omgang silikat.
Men så kan de sikkert også holde lige så lang tid, som de oprindelige figurer i cement.

OBS: Klik på pil allerøverst tv. på skærmen for at vende tilbage til sidst viste side !