Dagbog November 2018

Dagbog November 2018

Til Dagbøger Til Startsiden

BOGMÆRKER NØRREGADE 13 IGEN PÅ PLADS I ANLÆGGET "SADELMAGERHUSET" - ARBEJDE MED TAGKONSTRUKTION NOVEMBER KALENDER

- klik for større format når pil bliver til hånd på billeder -

NØRREGADE 13 IGEN PÅ PLADS I ANLÆGGET

Huset i Nørregade 13 - i sin tid domicil for "Folkebladet" - - sættes på plads i Anlægget - efter genbygning på Værkstedet.

Og nogle arbejder for at få varmen - og andre skutter sig.

"SADELMAGERHUSET" - ARBEJDE MED TAGKONSTRUKTION

Inde i varmen arbejdes der intenst på "Sadelmagerhuset"s tagkonstruktion.

Det specielle træelement på kvistgavlen ses her tydeligt.

Og så har "Sadelmagerhuset" fået skifer lagt på tag. Og stationsbygningen under genbygning vokser sig flot igen. To bygninger, som kan blive sat ud i Anlægget til foråret.

Og så kom en god ven af huset forbi med 5 liter vandglas. Og den dunk vejede mere end 5 kilo. Det har noget med vægtfylde / massefylde at gøre. Og vi vil bruge vandglasset til beskyttelse af murflader mod fugt.
	Anvendelse: Til behandling af fugtige vægge, utætte vaser, potter og lignende, så vand og fugt ikke kan trænge igennem. Vandglas blandes med vand i forholdet 1:5. Deklaration: Dinatriummetasilikat
Leksikalt Vandglas er en vandig opløsning af natriumsilikat (Na₂Si₃O₇). Opløsningen har en massefylde på ca. 1,06 kg/liter. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang. Massefylde er altså massen per rumfang. En liter vand har større tæthed end en liter luft og derved større massefylde. Massefylde omtales også som densitet eller massetæthed. Vægtfylde er en ældre betegnelse - - som dog stadig er i almindelig brug uden for fagkredse. Stoffet har tidligere været brugt til konservering af æg - - fordi det hærder lufttæt op og lukker fuldstændigt af for smittekim. I dag bruges vandglas især til efterbehandling af betonstøbninger - - der skal være vandtætte (gulve, bassiner, rørføringer osv.)Vandglas bruges også som bindemiddel til mineralfarver - - og til at gøre ting brandfaste, bl.a. af fyrværkere. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wikipedia er en encyklopædi med åbent indhold - - skrevet i samarbejde mellem sine brugere. Navnet er en sammentrækning af ordene wiki - - der betyder hurtig på hawaiiansk - - og encyclopedia der betyder encyklopædi på engelsk. Wikipedia styres af Wikimedia - - en non-profit fond oprettet specielt til formålet.

Vejen Miniby er registreret i Wikipedia - - med link til hjemmeside og til filer relateret til Minibyen. - klik på billede for større format -

NOVEMBER KALENDER
MOTIV VÅBENSTILSTAND - I DEN 11. TIME AF DEN 11. DAG I DEN 11. MÅNED - 1918

- når pil bliver til hånd på de enkelte kalenderbilleder viser tekst billedets motiv - - klik så på billedet for at se det i større formater - - og klik på pil øverst til venstre på skærm for at komme tilbage hertil - - klik på nederste del af kalenderbladet for at se hele kalenderen - - gem en kopi eller udskriv kalenderbladet ved klik på relevante værktøjer -

"Genforeningsstenen" med den viste inskription - - er udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Stenen blev afsløret i juli 1920 - - under nærværelse af kong Christian X og dronning Alexandrine. Genforeningen var et resultat af Første Verdenskrig. Billedhuggerens ord på stenen er en tak - - til de britiske, canadiske og amerikanske soldater - - for den indsats, der gjorde det muligt - - at få Sønderjylland tilbage til kongeriget igen. "Genforeningsstenen" er anbragt som det sidste mindesmærke - - i den østlige ende af mindestedet Skibelund Krat.

MÆND FRA VESTERHAVETS KYSTER TIL DET STILLE OCEAN HAR KÆMPET FOR AT RET BØR VÆRE MAGT VI MINDES DISSE HELTE I VOR SAGA SKAL DET STAA DE FRELSTE HJEM TIL DANMARK VORE BRØDRE SØNDENAA


Skulpturen "Militarismen" - der står ud for Nørregade 19 i Vejen - - er udført i 1898-1899 af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) - - og på soklen er denne tekst.


Det fjerde relief på mindemuren i Mindeparken i Aarhus er "Hjemkomsten".
Monumentet i Mindeparken i Arhus blev rejst i 1934 - - til minde om de faldne danske soldater i Verdenskrigen 1914-1918 - - af hvilke de fleste var dansksindede sønderjyder under tysk værnepligt. Efter at parkens oprindelige formål som samlingssted for udenlandsdanskere forsvandt - - blev Monumentet centralt for parkens funktion. Monumentet er udført af billedhuggeren Axel Poulsen og arkitekt Axel Ekberg - - og består af en cirkelformet gård, omkranset af en mur - - bygget af kalksten fra Euville i Frankrig. I muren er der indhugget 4140 navne på faldne (i alt ca. 170.000 bogstaver) - - samt fire store relieffer, der symboliserer Udmarchen, Krigen, Freden og Hjemkomsten. Mindesmærket blev indviet 1. juli 1934. I indvielsesfestlighederne deltog kongefamilien - - Aarhus-borgmesteren H.P. Christensen, statsminister Thorvald Stauning - - sammen med 50.000 mennesker fra alle egne af Danmark, herunder 6.000 sønderjyder


Eet af de 4.140 navne på mindemuren i Mindeparken i Aarhus er dette. Se også: Erindringer / Billeddokumentation / 1914 Louis Timmermann

	I De to Verdenskrige Faldt 66 Elever Fra Skibelund Efterskole Nogen Må Dø For At Andre Kan Leve Vi Mindes Med Denne Sten Vore Faldne Kammerater
Mindestenen for faldne elever fra Skibelund Efterskole i to verdenskrige - - er rejst af gamle Skibelundelever og blev afsløret 8. september 1957. Af skolens mere end tusinde elever deltog 263 i den Første Verdenskrig - - og af dem faldt 63 elever. Mindestenen står i Skibelund Krat - - sammen med en buste på sokkel af vandrelærer Morten Eskesen - - og en mindesten for - - Skibelund Efterskoles forstanderpar Knud H. Pedersen og Georgia la Cour - - i nærheden af "Knudsbo" - Skibelund Krat 1. Se: Mindestenene i Skibelund Krat

Våbenstilstandsdagen er en mærkedag - - der afholdes den 11. november hvert år - - for at fejre underskrivelsen af våbenstilstanden i 1918 - - mellem de krigsførende parter i Første Verdenskrig og krigens slutning. Krigshandlingerne på Vestfronten ophørte klokken 11 den 11. november 1918 - - ”den elvte time af den elvte dag i den elvte måned”. Dagen fejres i Storbritannien og Commonwealth - - i USA og i en del europæiske lande.

Første Verdenskrig (oprindeligt Den store Krig) var en global militær konflikt - - der varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 - - og fandt sted på slagmarker hovedsageligt i Europa - - men også i Mellemøsten, Afrika og sporadisk i Sydøstasien. Krigen kostede over ni millioner menneskeliv - - og blev dermed en af de blodigste konflikter i verdenshistorien.