Gæster i Minibyen

Juli 2013

 

Til Gæster i Minibyen     Til Startsiden

 

Brugere af "Knudepunktet" i Vejen

En dejlig solskinsdag i juli kommer der gæster fra Knudepunktet til Knudevejen.

Det er 25 brugere af huset inde i Kærhøjparken, der vil besøge Minibyen.

De bliver hilst velkommen af formanden og Niels M.

Foredrag af formanden om Vejen by's historie er første punkt ved rundvisningen.
Det sker omkring Terrænbordet med modeller af husene i størrelsen 1:100.

Ude på Værkstedet fortæller Karl N. om bygning af husene i størrelsen 1:10.

Rikardt J. kan fortælle en hel del om genopbygningen af dette hus.
Det er Nørregade 3, der ikke findes mere, men hvis eksistens nu bliver fastholdt.
Se: Dagbog Maj 2013
Se også historien om dem, der boede i huset: Nørregade 3

Karl N. viser nogle stykker minikunst frem. Dørhåndtag o.a. i størrelsen 1:10.

Niels M. fortæller om kunsten at opføre mure af mursten i ministørrelse.

Ude i Anlægget med de færdigbyggede huse forklarer Karl K. hvordan og hvorledes.

Her flokkes man omkring husene i Nørregade 1 og 5.

Forrest ses husene i Jernbanegade 1-3 og 2 (Klockmanns Hus).

Efter rundgangen i Anlægget blev gæster med specialkøretøjer
ledt ud af Elon S. N. af først den ene af de store porte.

Og så den anden.
Og således blev også dette vel tilrettelagte besøg på denne smukke sommerdag
ført til ende på ordentlig vis.

"Linie Fem" i Andst

Tolv medlemmer af "Linie Fem" i Andst besøger Minibyen den første dag i juli.

Samlet omkring Terrænbordet med husene i størrelsen 1:100,
lyttes der opmærksomt til formandens foredrag om Vejen by's historie.

Og så myldrede man ud på Værkstedet for at se huse i størrelsen 1:10.

Her er to huse, der i sin tid stod i Jernbanegade 19-21 og Nørregade 3 i Vejen.

De tilstedeværende byggere fortæller om arbejdet med husene.

Her fremvises lidt miniaturekunst: Dørhåndtag til husene.

Ude i Anlægget står så de færdige huse.
Og regnen denne kølige sommerdag generede ikke vore gæster.

Man spadserer ned ad den gade, der ikke længere findes i størrelsen 1:1.
Og den hedder Jernbanegade.

Jo, den stationsbygning er meget flot.

Familie & Samfund i Føvling

Samme julidag om aftenen var det Familie & Samfund i Føvling, der ville besøge os.
Fortroppen er ankommet og viser adgangsbilletterne frem.

Og de var i alt atten.

Efter det obligatoriske foredrag en rundgang på værkstederne.

Der blev vist frem og forklaret.

Ude i Laden fortælles om skiferen fra Malt Gl. Præstegård, der genbruges i Minibyen.

Regnvejret var holdt op og aftensolen kastede sit skarpe lys ind over Minibyen.

Husene - her Nørregade 17 og 19 (Villes Konditori) - blev studeret og kommenteret.

Nørregade 13 (Folkebladet) 17 og 19.

Vejen Kunstmuseum med springende vand foran.

Endnu en byvandring i Minibyen har fundet sted.
Med interesserede og glade gæster,
som også selv kunne bidrage med beretninger om en tid, der var engang.

Stavgængere fra Bække

Den anden dag i juli fik vi så pludselig besøg af 12 stavgængere fra Bække.
De satte stavene udenfor og bevægede sig med raske fjed ind i Minibyen.

Byggerne fik ikke mulighed for at falde i staver. De skulle vise rundt og fortælle.

I skarpt trav rundes hjørnet Jernbanegade - Nørregade.

Villes Konditori i Nørregade 19 vakte minder om konditoribesøg
- og kaffe og flødeskumskager foran det sort-hvide fjernsyn -
dengang i tresserne, da det kunne trække folk til.