FUNDAMENT 
 

Tilbage til Bygningsmaterialer
 

Bogmærker

 Bærende elementer     Beregninger

 Fundament     Syldsten     Sand     Beton     Cement     Mørtel

 

Arbejde med fundamentet til Vejen Brugsforening i Minibyen.

Se: Dagbøger / November
 

Bærende elementer     Beregninger
 

Momentkurve -

- i byggeteknik en kurve, som viser variationen af bøjningsmomentet
 i en bjælke ved en bestemt last.
Ved punkter med lokale ydre kræfter, fx understøtninger, knækker momentkurven.
 

Gerberdrager -

 - (efter den tyske bygningsingeniør H. Gerber, 1832-1912),
- bjælke over flere fag, som ved indskudte charnierer er gjort statisk bestemt. Gerberdragere er især fordelagtige i tilfælde,
hvor der som følge af vanskelige funderingsforhold
er betydelig risiko for uens sætninger af understøtninger,
idet charniererne bevirker,
at sætningerne ikke fremkalder spændinger i bjælkerne.
 
Hoveddragerne i den gamle Lillebæltsbro er udformet som gerberdragere.
 

Charnier -

- (af fr. charnière, af lat. cardo dørtap (foroven og forneden)),
- stramt hængsel i hovedet af en passer;
hængselforbindelse mellem konstruktionsdele,
der tillader fri drejelighed i ét plan.
 

Fundament

Et fundament eller sokkel er en del af et bygningsværk,
som overfører vægt og belastning til en byggegrund.
I dag er fundamentet til bygninger som regel støbt i beton.
Tidligere brugte man marksten, syldsten kaldet,
der blot blev gravet lidt ned i jorden.
Dette betød, at bygningens vægge kunne synke eller skride
med revner og sætninger til følge.
 

Sand

Ørkensand er uegnet til byggeri.
Arabiske ørkenstater importerer sand for milliarder.
Ørkensandet er for fint til byggeri.
FN-tal viser, at de syv emirater i 2014 købte sand og grus -
- for 456 mio. dollars - svarende til 2,95 mia. kr. - skriver BBC.
Selv når der er brug for blødt sand, er ørkensandet i Golfen ikke godt nok.
Dubais emir måtte sende bud efter sandkorn -
- fra det nordvestlige England nær Liverpool -
- da han skulle istandsætte to væddeløbsbaner til heste.
En blanding af blødt sand fra Lancashire var iflg. The Telegraph -
- den helt rette til de sarte hove for emirens hurtige heste.
Også i Asien - især Kina og Indien - er der stort behov for sand til byggerier.
I USA er der for alvor gang i udvinding af skifergas -
- og til den hydrauliske frakturering - "fracking" - kræves meget sand.

 

Beton

Beton er et byggemateriale, der består af cement
(typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Anvendes andet end sten (f.eks. letklinker),
navngives betonblandingen efter det materiale.
Blandingsforholdet angives som vægtandele af de tre første bestanddele.
Vandmængden anvendes til at regulere styrken – mindre vand giver højere styrke.
Som byggemateriale udmærker det sig ved at være formbart under støbningen,
have høj trykstyrke efter hærdningen og god vejrbestandighed.
Ved at indstøbe armeringsjern (dvs. stålstænger) øges trækstyrken markant.
Det kaldes armeret beton eller jernbeton.
Denne egenskab udnyttes bl.a. i bjælker af beton,
da de uden armering knækker forholdsvist nemt.
Med armering kan bjælkens styrke øges betragteligt.

Betonen er en gammel opfindelse.
Vi ved, at der i Oldtidens Grækenland og blandt etruskerne
blev fremstillet et materiale, der minder om beton.
Det blev anvendt til bygningsværker som huse, akvædukter og broer.
Og en stor del af dem findes fortsat, bl.a. Pantheons kuppel, der spænder 45 meter.

 

Takket være den romerske arkitekt Vitruvius' værk Ti bøger om arkitektur
har vi i dag et ret godt kendskab til, hvordan man fremstillede datidens bindemiddel:
Der var tale om en blanding af kalk og kiselsyre.
Ved tilsætning af vand, sker der en kemisk reaktion mellem de tre materialer,
som danner kalciumsilikathydrat ("CSH" – CaO+SiO2+H2O).
Denne teknik var tabt, til man fandt Vitruvius' værk i år 1414.
Kalk er fortsat hovedbestanddelen i betonblandinger.
Der er visse undersøgelser, som peger på, at det gamle Egypten ved opførelsen
af den store pyramide i Giza kendte til fremstillingen af kunstige sandsten
  – en form for beton.

 

Tidligere deponeredes brokkerne fra nedrevne betonkonstruktioner.
I dag knuses affaldet i stigende grad,
så det kan genanvendes som bærelag for nye veje.
Sammen med knust asfalt indgår knust beton i produktet genbrugsstabil.
 

Cement

Cement er et gråt pulver til brug for betonfremstilling, visse typer mørtel m.m.
Cementmørtel er en blanding af cement, vand og sand.
Cement er fremstillet af 3/4 kalk og 1/4 ler.
Kalk og ler blandes sammen og brændes i en cementovn.
Herefter knuses det brændte kalk og ler til pulver, der er den færdige cement.
Når cement blandes med vand, begynder det at hærde op.
Under hærdningen sker der en kemisk proces, og der udvikles varme.
Hvis cementblandingen er under vand eller konstant overrislet,
tager hærdningen længere tid.
Dette kan udnyttes til at få et stærkere færdigt produkt.
 

Mørtel

Mørtel er et materiale, som anvendes i murværk
for at fylde mellemrummene mellem stenene
med henblik på at holde dem sammen til en fast konstruktion.
Stenene kan være natursten, mursten osv.
 Mørtel er en blanding af sand, et pulveriseret bindemateriale og vand,
som bliver påført som en pasta, og som så tørrer og bliver hårdt.
 Den tidligste kendte mørtel blev anvendt af de gamle ægyptere,
og den blev lavet af gips, som blev blandet med vand og sand – og var ret blød.
 

Cementmørtel blev udviklet af romerne,
men blev ikke særligt udbredt i Europa indtil det 18. århundrede,
og den afløste først kalkstensmørtel i 1930.
Kalkstensmørtel er langsommere til at hærde, men er mere fleksibel,
  hvilket gør det bedre egnet til "bløde" gamle mursten.
Cementmørtel er mindre gennemtrængelig, hårdere
og mere anvendelig med moderne hårde mursten.
 

Genbrugsstabil er en typebetegnelse for et materiale
 der primært bruges som underlag til veje, pladser, stier og tilsvarende,
samt til generel opfyldning af huller fra gravearbejde
eller nivellering af kuperet terræn.
Normalt sælges genbrugsstabil 0/32, der angiver
at kornstørrelsen er mellem nul og 32 mm. Tallet udtales "nul toogtredive".
Alternativet er "nyt stabil", også kaldet stabilgrus,
der er frisk udgravet fra en grusgrav.
Genbrugsstabil er lavet af knust asfalt og beton
der er blevet til overs ved vejarbejde, nedrivning af bygninger og lignende.
Forskellige producenter har forskellige holdninger til
hvad blandingsforholdet skal være,
og en del knuser bare hvad de har i bunkerne.
Hvis affaldsleverandøren ikke har sorteret sit affald korrekt,
kan der forekomme diverse urenheder, som oftest rester af jord eller mursten,
men desværre ses også glas, plast, træ og porcelæn mange steder.
Mange forveksler genbrugsstabil med genbrugsballast,
der er knust tegl og beton uden asfalt.
 

Syldsten

Syldsten er betegnelse for et bygningsfundament af kampesten
eller anden form for natursten uden bindemiddel,
hvorpå bindingsværksbygningers fodrem blev lagt og stolper sat.
Syldsten skulle forhindre bindingsværkstræet i at rådne.
 Syldsten kendes bl.a. fra ældre bygningsanlæg,
bl.a. fra bindingsværkbyggeri samt fra middelalderens borganlæg,
hvorfra der findes rester på de mange voldsteder,
der findes spredt ud over landet.
Betegnelsen syldsten anvendes også som betegnelse
for natursten i nutidigt byggeri,
bl.a. anvendt som hel eller delvis beklædning af vægge.
Ordet syldsten er afledt af det oldnordisk ord syld, der betyder fundament,
og som udover et stenfundament også omfatter fundamenter,
som udelukkende består af trærammer.
 

Portland cement

Det var, hvad englænderen Joseph Aspdin kaldte det produkt
blandet af kalksten og ler, som han tog patent på i 1824.
"Portland" på grund af ligheden med bygningssten fra Portland i England
 - og "cement" fra det latinske cæmentum, der betyder hugget sten.

Den danske produktion af cement kom for alvor i gang
i anden halvdel af 1800-tallet,
men i dag er kun én af de mange cementfabrikker tilbage:
Aalborg Portland i Rørdal ved Aalborg.
 

Marcus Vitruvius Pollio
 
( ca. 75 f.Kr.-25 f.Kr. ) var en romersk arkitekt og ingeniør.

 

Oplysninger fra diverse leksika og fra Wikipedia, den frie encyklopædi.