! 51

Nørregade 53 

55 "

 

Tilbage til Bydel nord for Banen ( Nørregade )

 

2017

Nr. 53 er nu et rødstenshus som nr. 51 -
- og der er forbindelse fra slagterbutikken i nr. 51 -
- til selskabslokaler i "Knag Huset" i nr. 53.

 

Se ekstern link til: Slagter Knag

 

2015

Huset i Nørregade 53 på hjørnet ved Korsgade en solrig forårsdag i 2015.

 

Iflg. BBR-registret er huset i Nørregade 53 opført i år 1900 på matrikel nr. 17ac.
Ombygning har fundet sted i 1981.

 

1938-40

Annonce i Vejen Skattebog og Vejviser 1938-40.

 

Ejerforhold vedr. matr. nr. 17 ac:

Skøde 21. juli 1905 til landpost Lorens Peter Surlykke på 17 ac.
Skifteretsudskrift 27. juni 1930 som adkomst for Anna Kathrine Surlykke.
Skøde 24. september 1930 til J. A. Lundsgaard.
Skøde 5. november 1932 til O. Vang Lauridsen.

 

Erhvervsmæssig anvendelse:

Fra ca. 1935 drev Søren Knudsen mælkeudsalg.
Mælken kom fra Grønvang. Heraf navnet "Grønvangs Mælkeudsalg".

Senere drev Rigmor og Svend Vang mælkeudsalget -
- og endnu senere mælkehandler Kou.

Om Rigmor og Svend Vang se: Nørregade 67

 

1925

Beboere i huset iflg. folketællingslisten fra 1925:

Postbud og enkemand L. P. Surlykke født 1858
og hans datter Anna født 1884, og pige Fatima Jensen født 1911.
Søren Knudsen, der boede i lejligheden med sin kone og 4 børn
var en overgang formand for Vejen gymnastikforening.
Børnene Arne, Holger, Ellen og Marie blev alle uddannet lærere
og den ældste Arne Knudsen blev senere forstander på Viborg gymnastikhøjskole .
- og Holger blev skoledirektør i København.

 

1938 - 1957

Beboere i huset 1938 1940-1943 1957
iflg. Vejen Skattebog og Vejviser

Ejendomsskat
kr.

Personskat
kr.

1938
Musikdirektør Ejnar Ditlev Andersen
Mælkehandler Søren Knudsen

1940
Mælkehandler Søren Knudsen
1941
Snedkersvend And. Chr. Andersen
Mælkehandler Søren Knudsen
1942
Snedkersvend And. Chr. Andersen
Mælkehandler Søren Knudsen
1943
Snedkersvend And. Chr. Andersen
Mælkehandler Søren Knudsen

1957
Mælkehandler Søren Knudsen









29,28


36,60


57,66


95,00
158,00


387,00

140,70
571,20

174,00
879,00

159,96
995,10


1.249,00

Personhistorier/beretninger:

Nørregade 53 (Grønvangs mælkeudsalg) v. Bertha Christiansen, født Kjær: -

Mælkehandler Søren Knudsen og hustru - jeg kender ikke fornavnet,
dengang var man jo des, det var simpelthen fru mælkehandler Knudsen
 - kom så vidt jeg ved til Vejen 1935.
Mit kendskab til hr. og fru mælkehandler Knudsen startede 1949,
da min far blev ansat som bestyrer af gården Grønvang.
Mælkehandler Knudsen solgte "Børnemælk" fra Grønvang.

"Børnemælk" var upasteuriseret, nymalket mælk,
der umiddelbart efter malkningen blev ledt igennem et kølesystem
og tappet direkte på flasker på Grønvang.
Mælkevognen og hesten "boede" på Grønvang, Knudsen kom på cykel hver morgen, fyldte mælkevognen op med børnemælk på flasker,
der dels var malket og tappet aftenen før og dels om morgenen.
Så startede Knudsen "mælketuren" rundt i byen.
Der var en klokke på den ene side af vognen, så man kunne høre,
når mælkemanden kom.
I øvrigt kendte hesten, Stella, selv ruten rundt i Vejen by,
for det meste gik Knudsen ved siden af vognen, og Stella standsede af sig selv,
så der var ikke brug for ret mange kommandoer til Stella,
der var en stor, kraftig, gråskimlet jysk hest.
Ved "Palmehaven" i Søndergade gjorde Knudsen ofte en lidt længere formiddagspause, måske han fik en kop kaffe,
og ikke sjældent tog han vist også et slag kort inde i "Palmehaven",
og Stella stod lige så tålmodigt og ventede.

Hjemme i mælkeudsalget i Nørregade 53 regerede fru mælkehandler Knudsen.
Hun var en stout kvinde, håret sat med knude i nakken,
hun bar altid et stort, hvidt forklæde og gik i store gummistøvler (altid vådt på gulvet - vel for at holde det så køligt i forretningen som muligt).
Fra mælkeudsalget blev der solgt børnemælk på flasker (bragt ned aftenen før), kærnemælk tappet fra store junger samt i hvert fald piskefløde.
Om der også blev solgt skummetmælk, ved jeg ikke
(dengang var skummetmælk jo ikke rigtigt populært for mennesker).
Man forhandlede brød og kager, leveret fra bager Møller i Søndergade.

Privatbolig i den ene halvdel af huset.
Herr og fru Knudsen havde 4 børn, jeg husker navnene på dem,
men ikke aldersrækkefølgen: Holger, Marie, Ellen og Arne.
Jeg mener døtrene blev uddannet lærere (lærerinder som det hed dengang).
Jeg husker den ene af pigerne ofte hjalp til i forretningen om sommeren.
Måske Holger også blev uddannet lærer -
i hvert fald fik han en meget stor stilling i København som undervisnings-direktør.
Måske Arne blev uddannet som mejerist, men han var en meget dygtig gymnast,
var på Ollerup som lærer.
Senere underviste han mejerister på Dalum Landbrugsskole.
I årene 1959-1961 var jeg ansat på Odense Sygehus,
og jeg kørte ofte med Arne hjem på weekend,
når jeg skulle besøge mine forældre på Grønvang og han sine forældre.
Senere blev Arne en meget afholdt forstander på Viborg Idrætshøjskole.
Desværre døde Arne ret ung, jeg vil mene i slutningen af 1980'erne.

Mælkehandler Knudsen var de første mange år i Vejen
formand for Vejen Gymnastikforening, han var meget engageret,
havde selv været en meget dygtig gymnast.

Når Knudsen var færdig med mælketur rundt i Vejen,
afleverede han nok rester fra vognen hjemme i Nørregade 53,
hvorefter han kørte vognen op til Grønvang, spændte Stella fra og cyklede hjem.

Om aftenen efter malke- og tappetid kom Knudsen cyklende igen,
fyldte vognen op med nytappede flasker børnemælk,
kørte hjem til forretningen, læssede af, kørte vognen tilbage til Grønvang
og cyklede hjem igen. Denne "aftentur" passede ikke altid Knudsen lige godt. Indimellem fik jeg - stor skolepige dengang - lov til at spænde Stella for mælkevognen og selv køre ned til Nørregade 53, hvor vognen blev tømt,
hvorefter jeg kørte hjem til Grønvang igen.
Jeg var meget stolt og glad for at køre selv med mælkevognen ned gennem byen!
Det skete også, at Knudsen bad min bror Anton (4 år ældre end mig)
om at tage aftenturen.
Engang sagde Anton til Knudsen, at han ville have kr. 1.50 for at køre turen,
Knudsen ville kun give Anton 1 krone, ja, så tog Knudsen selv turen!

Jeg husker også, at min mor åbnede køkkenvinduet på Grønvang,
råbte ud til Knudsen, at hun skulle bruge så mange rugbrød, smør osv.
Knudsen svarede: "så gerne, fru Kjær".
Varerne blev så bragt om aftenen eller næste morgen.

Hvornår mælkehandler Knudsens holdt op, og hvornår Grønvangs mælkeudsalg blev nedlagt husker jeg ikke, jeg vil tro i midten af 1960'erne.

Iflg. Georg Schlünssen:

Saa fulgte Korsgade, og paa det andet Hjørne laa et Hus. Her boede Suurløkke. Han var Postbud og Spillemand i sin Fritid. Jeg mener, han spillede Klarinet.