AquaPri Fiskefarm

Gartnerkolonien

- navnet skyldes tidligere planer om at etablere gartnerier i området -
- men planerne blev aldrig ført ud i livet -

Tilbage til Gestenvej

Anlægget i Gartnerkolonien set fra motorvejen mellem Vejen og Lunderskov.

Se ekstern link til: AquaiPri Fiskefarm

2016

Aquapri indviede verdens største opdræt for sandart

Aquapri indviede sit nye opdrætsanlæg for sandart i Gamst.
To tredjedele af anlægget er i  drift på nuværende tidspunkt -
- og om et par måneder følger resten med.
Snart forlader de første fisk byen.

Iflg. Ugeavisen Vejen 12-04-2016

Verdens største opdrætsanlæg for fisken sandart

AquaPri indvier 1. april 2016
et opdrætsanlæg på 700 tons til spisefisken sandart.

Det er et fuldt recirkulerende anlæg med begrænset vandindtag og udledning,
fordi vandet renses effektivt og kan genanvendes 100 procent.

AquaPri har fået 22 mio. kr. i støtte til opførelsen af det nye produktionsanlæg
fra FødevareErhverv og EU.

Iflg. Ugeavisen Vejen 27-03-2016

Hvordan man tilbereder sandart kan man læse i -

- Alfa's Kogebog fra 1937 !

2015

AquaPri er i maj 2015 snart færdig med byggeri af en fiskefarm i Vejen Kommune.
Byggeriet, der kan ses fra motorvejen, har et areal på 7.000 m²
og en højde af 17 m på den side, der vender ud mod motorvejen.

Anlægget skal årligt producere 500 tons bæredygtig fisk.
Bygningen skal rumme verdens største sandart-farm.

Anlægget kan rense og genbruge vandet fisken skal svømme i næsten 100 procent.
Budgettet for byggeriet er på 65 mio. kr.

Skibbild Entreprise A/S er totalentreprenør på byggeriet.
Billund Aquakulturservice ApS er totalleverandør på vandbehandlingen.

Iflg. Ugeavisen 03-03-2015

Set fra Rugholmvej.

Set fra Haugårdsvej.

Skibbild Entreprise A/S, Billund Aquakultur Service A/S -
- Snedkergården Tømrer & Snedker og Smedemark & Sørensen El -
- er firmaerne, der er med til at bygge fiskefarmen.

Bygningskomplekset set fra sydvest.

Leksikon

Sandart er en gråbrun rovfisk i familie med aborren.
Sandarten kan blive op til 1 meter og veje over 10 kilogram.
Den største danske lystfiskerfangede sandart blev fanget
i Haraldsted sø den 15. november 1978 og vejede 11 kg.
Arten er udsat i en række danske søer og er en yndet spisefisk.

Tekst og billede: Wikipedia

Se ekstern link til: -

Opdrættede fisk bliver verdens nye røde bøffer

Jyllands-Posten 15. maj 2015

Tilbageblik

Forfatteren Jørgen Bukdahl (1896-1982) om Johannes Lauridsen (1847-1920)
Johannes Lauridsen - En Mand og hans Værk
i Tidsskriftet Danmark nr. 2 - 1941

"Udnyttelsen af Tidens og Forholdenes praktiske Muligheder
til Fædrelandets Vel
 var hin Tids Løsen for Tidens Mænd, for det meste fra de grundtvigske Lejre.
Dalgas og hans Hedesag var ikke alene en praktisk Realitet,
men ogsaa et manende Symbol.
Man havde flere Steder begyndt den saakaldte kunstige Fiskeavl
 i Damme, dansk Damkultur, idet man mente,
at vi med vore mange Aaer og Vandløb
 havde gode Betingelser for rationel Fiskeavl.
Johannes Lauridsen blev opmærksom paa dette.
Sammen med flere Mænd fra Omegnen besluttedes det
at købe et Engstykke ved Andst Aa ved Vejen
og lede Aavandet ind i Fiskedamme.
Lundgaard Eng- og Fiskeriforening blev stiftet.
Der blev anlagt 65 Damme og 2 Udklækningshuse.
Dette Arbejde førte ham ind som Næstformand
 i Bestyrelsen for Ferskvandsfiskeriforeningen."

Se også: Erindringer / 1847 - 1920 / En Mand og hans Værk

- og sådan så det ud -

Paa Udflugt med Ferskvandsfiskeriforeningen.
Lørdag den 28. Juni 1919.

Søren Alkærsig om "Lundgaard Eng- og Fiskeriforening"
i bogen Vejen Sogn i Malt Herred (1940)
Tredie Hefte 1870 - 1920

1878 købte en Engforening med Johannes Lauridsen i Spidsen, og som Formand,
17 Td. Land Eng, som Ingeniør P.V.P. Berg anlagde og regulerede.
Da Stykket ved Arbejdets Afslutning imidlertid var kommen op paa 2500 Kr.
pr. Td. Land, saa betalte Foretagendet sig ikke, og i 1903,
da man flere Steder havde begyndt at anlægge Ferskvandsfiskerier,
blev det omdannet til ”A/S Lundgaard Eng- og Fiskeriforening”,
med for en stor Del de samme Medlemmer
og som ogsaa overtog det gamle Selskabs Ejendom.
Der blev anlagt ialt 65 Ørreddamme med 2 Udklækningshuse,
og Foretagendet gik godt nogle Aar
indtil Verdenskrigens Vanskeligheder standsede det.
Det kom vel i Gang igen, men maatte i 1920 nedlægges helt,
fordi Aavandet blev forurenet af de dengang anlagte Kloaker fra Vejen By.
Selskabet fik en Erstatning på 12000 Kr., som blev henlagt til et Fond,
”Lundgaard-Fonden”, der siden blev anvendt til Anlæg og Udsmykning
af Museumspladsen og dens Bygninger:
Til Maling og Udsmykning af Kommunekontoret 4000 Kr.,
til Troldespringvandet 3000 Kr., til Arbejde paa Museumspladsen 3500 Kr.
og til Afdrag paa Museumsbygningen 1500 Kr.

Se også: -

Vejen Lille Vandmølle     Vejen Store Vandmølle