Lurstenen
Stien - mellem
Kærvej 9
og Vestre Maltvej
- der fører til stedet -
- hvor i 1861
to bronzelurer blev fundet.
I dette krat med birketræer er rejst en sten til minde om fundet af lurerne.
Inskription på mindestenen
100 m MOD ØST ER
DISSE LURER FUNDNE AF
GAARDEJER
LAUST MADSEN
BAUNGAARD
I AARET 1861
MED FORTIDS RØST
SKAL LUREN GJALDE
TIL FREMTIDS TRØST
I TIDER TRANGE
REJST I DANMARKS
MØRKETID 1942
Lur
er betegnelsen for to forskellige typer af
blæseinstrumenter.
Den senere type, træluren, blev brugt i
middelalderen i Skandinavien.
Den ældre type, som har navn efter den senere,
er fremstillet af bronze og dateres til
bronzealderen.
Disse lurer er ofte blevet fundet i par i moser,
hovedsageligt i Danmark.
I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive
fragmentariske) i Danmark,
4 i Norge, 11 i Sverige,
5 i det nordlige Tyskland (bl.a i
Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Mecklenburg),
og en enkelt i Letland.
A lur,
also lure
or lurr,
is a long natural blowing horn without finger
holes
that is played by embouchure.
Lurs can be straight or curved in various
shapes.
The purpose of the curves was to make long
instruments easier to carry
(e.g. for marching, like the modern sousaphone)
and to prevent directing the loud noise at
nearby people.
The name lur
is particularly given to two distinct types of
ancient wind instruments.
The more recent type is made of wood
and was in use in Scandinavia during the Middle
Ages.
The older type, named after the more recent
type, is made of bronze,
dates to the Bronze Age and was often found in
pairs,
deposited in bogs, mainly in Denmark and
Germany.
It consists of a mouthpiece and several pieces
and/or pipes.
Its length can reach between 1.5 meters and 2
meters.
It has been found in Norway, Denmark, South
Sweden, and Northern Germany. Illustrations of
lurs have also been found on several rock
paintings in Scandinavia.
Bronzelurer.
Bronzealderen i Danmark inddeles i:
Ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) som igen
indeles i tre perioder: I, II og III
Yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) som igen
indeles i tre perioder: IV, V og VI.
Lurmærket
er et varemærke for dansk producerede
landbrugsvarer.
Den 23. oktober
1901 blev lurmærket registreret
som varemærke
med de fire sammenslyngede lurer og den påtrykte
tekst, "Danish Butter".
Mærkningen blev indført på privat initiativ,
da Danske Mejeriers Smørmærkeforening
besluttede,
at eksport af smør skulle ske under et fælles
mærke og med en fælles kvalitet.
Siden 1901
var dansk smør derfor underlagt kontrol,
og hvis et mejeri ikke levede op til
kvalitetskravene,
kunne smørret ikke sælges under lurpaknavnet.
Ordningen havde så megen succes, at
der blev vedtaget en lov,
som trådte i kraft den 30. marts
1906,
og som pålagde danske mejerier at lurmærke alt
smør til eksport.
Dermed blev det lurmærket indbegrebet af
statskontrolleret kvalitet.
I de følgende årtier spillede mærket,
der også blev brugt på dansk bacon til eksport,
en betydelig rolle for den danske
fødevareeksport til især Storbritannien.
Efter at lurmærket var blevet lovreguleret i
1906,
blev bestemmelserne fem år senere fulgt op
med mere præcise krav til producenterne.
Nu kunne mælk, fløde og smør eksporteres under
lurmærket,
men kun hvis det havde været pasteuriseret og
dermed var renset for bakterier.
Denne bestemmelse bevirkede, at lurmærket blev
opfattet både som et løfte
om ensartet, høj kvalitet og som en garanti for
sygdomsfri fødevarer.
Hermed havde mejerierne og staten skabt det,
man i dag ville kalde et succesrigt ”brand”.
I 1988
kritiserede
EF-Kommissionen ordningen
for at være en handelshindring
i strid med Rom-traktaten,
idet der
var tale om et statsligt kvalitetsmærke
forbeholdt produkter lavet af danske råvarer.
På den baggrund blev administrationen af
lurmærket i 1991
overdraget fra Landbrugsministeriet til de
Danske Mejeriers Fællesorganisation,
det nuværende Mejeriforeningen.
Kommissionen vurdede dog, at dette tiltag var
tilstrækkeligt,
så i 1997
blev alle rettigheder til lurmærket overdraget
til Mejeriforeningen.
I 2012
blev rettighederne solgt videre til Arla Foods
for 150 mio. kr.,
hvilket pt. afventer fødevareministerens
godkendelse.
En moderniseret version af lurmærket kan fortsat
ses på dansk lurpak-smør.