"Store Skovgaard"

 

Til Gårde i By og på Land     Til Startsiden

 

Udsnit af "Copiekort over Weien Bÿe udi Riiberhuus Amt og Malt Herred"
"Opmaalt og Inddeelt 1785."

 

Ejerskifter paa de forskellige Hovedmatrikelsnumre indtil ca. 1840: -

6-7-47. Store Skovgaard


Søren Hansen, hidtil Fæster, købte Gaarden 1798,
Skøde fra Lautrup 5. August 1800, Hartkorn 2-4, 1200 Rd.
Søren Hansen døde 1805 og ved Auktionen overgik Gaarden
til
N. J. Termansen, Skøde 14. April 1807, for 2150 Rd.
Denne solgte 1807 en
Parcel, 1-0-1-½, nord for Landevejen,
Frisesdal kaldet, Matr. Nr. 6a, til Laurids Jørgensen, som døde 1834.
Datteren, Ane
Marie, fik samme Aar Skøde paa Ejendommen, 584 Rd. r. S.,
og
giftede sig derefter 19. November
med Hans Christensen Gejlgaard
af Grønhøjhus, Vejen.
(Se ogsaa „Slægten Lauridsen", S. 41, 57, 59).
Hun døde allerede 1836, men
efterlod en Søn.
Hvornaar denne
Ejendom, hvis Stuehus endnu ligger tæt n.f. Landevejen,
kom ind under Dortheasminde er ikke undersøgt;
men antagelig er det sket i 1870'erne (Frisesdal var endnu til 1869),
og efter den Tid er saa den
oprindelige Store Skovgaard igen samlet,
men altsaa under et andet Navn.
Samme Aar, 1807, solgte N. J. Termansen ogsaa
Hovedparcellen Matr. Nr. 7,
fremdeles
kaldet St. Skovgaard, 1-0-3-2 ¼, til Hans Ebbesen Gabøl for 1550 Rd.
Denne solgte 1839 samme Hartkorn
til Madame
Abelone Catrine Lautrup, Dortheasminde,
og dermed forsvinder Navnet St. Skovgaard.
Resten
af Gaarden, en Parcel paa 0-2-3-t/4, Matr. Nr. 47, havde N. J. Termansen
solgt allerede 1806 til
Laurids Fr. Lautrup paa Estrup for 500 Rd.
Den
omfattede et Stykke baade nord og syd for Landevejen tæt op mod Skoven,
bl. a. ogsaa den gamle Skovfogedejendom, Estrup Skovhus.
29. August 1834 gav Lautrup Enkemadam Poder i Vejen Mølle Skøde
paa denne
Ejendom for 1400 Rd. r. S.
Hun havde dog allerede dengang besiddet den et Par Aar,
idet hun
havde solgt Møllen,
og
havde kaldt den Poderslund efter sin sidst afdøde Mand.
Af samme Dato som Skødet, 29. August 1834,
findes et Gavebrev fra Madam Poder til Dorthea Christiane Marie Lautrup,
en Datter
af Lautrup paa Estrup.
Hendes Moder, Lautrups tredje Kone, hed Abelone Catrine Fogh
og var vist en
Broderdatter af Madam Poder.
Der stilles i Gavebrevet den Betingelse, at hun selv og Lautrup og hans Hustru
skal have Ret til at bo paa
Ejendommen for Livstid;
endvidere, at naar de nye Bygninger,
som skal bygges syd for
Landevejen, er færdige,
saa skal
Ejendommen nævnes efter hende og kaldes Dortheasminde.
Som før nævnt døde Madam Poder 1843,
mens Lautrup allerede var død 1838, kun 50 Aar gammel.
Aaret efter
giftede Enken sig med Steffen Iversen,
og de købte samme Aar som før nævnt
St. Skovgaards Hovedparcel
og lagde den
ind under Dortheasminde.
Hvordan de har
affundet sig med Dorthea Lautrup,
som jo ifølge Gavebrevet
af 1834 var den faktiske Ejer af Dortheasminde,
er ikke
undersøgt.

Fra ”Vejen Sogn i Malt Herred” ved Søren Alkærsig (1938)

Beboere i huset 1938-1943
iflg. Vejen Skattebog og Vejviser

Ejendomsskat
kr.

Personskat
kr.