1.

Det startede i Rockdale i England.

De, der solgte varer, var ikke helt fine i kanten,
de ønskede at tjene for meget på varerne.
Derfor blev blandt andet brød 'beriget' med uspiselige ting,
som f. eks. kalk, kridt m.m.
Det betød at de fattiges børn blev svage og mange døde.
Nogle mennesker med hjertet på rette sted fandt derfor på,
at gå sammen om at lave billige og gode fødevarer.
- Andelstanken var født.

I Thisted var der en mand, pastor Sonne,
som havde hørt om Rockdale.
Han kopierede ideen og andelstanken.
Så i 1866 åbnede den første forretning (brugs) i Thisted,
for også her i Danmark var der forretningsfolk,
der først og fremmest tænkte på sig selv, og solgte dårlige varer.
Den første brugs startede næsten kun med at sælge rugbrød,
og tanken var at sælge ærlige varer til ærlige priser.

Her i Vejen var det også varer af ringe kvalitet,
der blev startskuddet til en brugsforening.
Mikkelsdag 1871 var der barselsgilde
hos Terman Blok på Bloksbjerg,
og her blev der serveret en rigtig god kop kaffe.
Bønnerne var indkøbt hos Købmand Lundager i Vejen.
Men da de besøgende købte deres kaffe hos Lundager
var kvaliteten en helt anden!

2.
Som sagt: Kaffen skuffede fælt.
Det var ovenikøbet Terman Blok, der nu købte en større portion,
men denne gang var indholdet ikke kun gode bønner,
som det havde være første gang.
Den såkaldte kaffe bestod denne gang af gode bønner,
ringere bønner, umodne bønner og småsten.

Historien er kendetegnende for, hvordan det var dengang,
hvor mange ting blev ændret for at forhøje avancen.
Der var blandt andet vand i puddersukkeret og kaolin i melet.
Det var sikkert ikke engang købmand Lundager,
der stod for forfalskningen.
Kaffe gik og er altid gået gennem mange hænder.
Man kan sagtens forestille sig,
at Lundager havde modtaget en sending kaffe,
hvor der øverst i sækken kun var gode bønner,
men længere nede så man forfalskningen.
Dette blev startskuddet til at stifte brugsforeningen.

Pastor Hans Chr. Sonne
1817-1880

Pastor Hans Chr. Sveistrup
1815-1893

3.

I 1872 betød en god kop kaffe mindst lige så meget som i dag. Forargelsen over den meget dårlige kaffeblanding,
som var blevet indkøbt efter barselsgildet var stor,
og det blev nok den væsentligste grund
til at stifte en brugsforening.
Man var oprørte over, hvad man kunne finde på for at tjene mere.

I efteråret 1871 samledes  J. P. Jørgensen,
P. Lauridsen fra Grønvang, P. Schmidt fra Baungaard
og Terman Blok fra Bloksbjerg flere gange i Vejen Skole
for at drøfte oprettelsen af en brugsforening.
Et par uger inde i det nye år dristede de sig til
at indkalde til et offentligt møde for at fortælle om sagen
og for at høre om der var stemning for det.
Kromand Thomsen og købmand Lundager deltog i mødet
og benyttede mødet til at gøre nar af projektet.
Det var lige det, der skulle til for at opildne de 4 startende mænd! Ingen skulle gøre nar af dem!
Nu ville de vise, hvad de kunne og den 28. januar 1872
blev der indkaldt til stiftende generalforsamling.

4.

Den stiftende generalforsamling,
der som sagt blev holdt d. 28. januar 1872, kom godt fra start. 
I alt 43 medlemmer meldte sig
og P. Schmidt fra Baungård blev valgt som formand.
Det blev aftalt at man, for at være med i foreningen
kulle indskyde et lod på 5 rigsdaler.
Kun en af medlemmerne indbetalte 5 rigsdaler,
de andre betalte mere.
Disse indskud var nødvendige for at have en startkapital.

Vedtægter blev også godkendt på generalforsamlingen,
de er dog ikke bevaret for eftertiden.
De ældste vedtægter, der findes er fra 1876.
Sammenligner man disse vedtægter
med vedtægterne fra Thisted Brugsforening fra 1866,
så menes §1 at have lydt således:
'at Foreningen vil skaffe sine Medlemmer Fordel
paa Købet af Livsfornødenheder,
og dette søges opnaaet ved Tilvejebringelse af en Driftskapital,
som skaffes ved Lodder på 10 kr. (5 rigsdaler).

5.

Allerede d. 28. januar 1872,
som var datoen for den stiftende generalforsamling,
skrev folk lister over, hvad de stod og manglede.
Med denne liste i hånden drog Terman Blok
til Købmand Kaalund i Kolding for at købe varer
og forhandle om rabat!
Men Kaalund kendte ikke til rabat overfor andre
end bøndernes købmænd, og en brugsforening
ville han slet ikke have noget at gøre med.
Men også her virkede det gamle trick med at vise,
at man kunne betale kontant.
Terman Blok fik rabat og varerne blev pakket i 3 kasser.
Dagen efter, det må have været en dag først i februar,
blev varerne uddelt i skolens forstue.
Man mener, at dette gentog sig et par gange
indtil den første butik stod klar.

6.

Den første butik åbnede d. 3. marts 1872.
Det var i Niels Herman Hansen Friis's Storstue.
Huset lå lige overfor skolen, og havde en 3-fags stue
(Jeg husker, at hestehandler Munk boede der).
Brugsforeningen fik butik i den gavl,
der vendte ud mod smed Schlosser.
Der blev sat en dør i huset over mod smeden, altså mod vest, 
og den 3-fags stue blev delt i tre.
En butik, et lille sovekammer til den ugifte uddeler
og et lille baglokale med trappe til loftet.
Den årlige leje var 37 rigsdaler og 3 mark.
Den ugifte uddeler kunne sagtens klare sig med lidt,
bare der var en seng.
Han skulle alligevel åbne butikken fra kl. 07.00 til 22.00,
så fritid var der intet af.

Schlossers Maskinforretning i Fr. d. 7's Gade 1.

7.

Brugsforeningen beskæftigede sig ikke blot med handel,
ifølge vedtægterne skulle 2% af overskuddet
anvendes til et oplysningsfond, som blev brugt til indkøb af bøger. Det var et arbejde pastor Sveistrup havde påtaget sig.
Han søgte mange gange
Udvalget til Folkeoplysningens Fremme om boggaver.
Selv har han en gang lagt 17 rigsdaler for at købe bøger.
Det var derfor en ret stor bogsamling som brugsforeningen ejede. Samlingen var i lang tid ret benyttet,
og den blev også nogenlunde holdt i orden.
Bogsamlingen blev i 1898 givet til Vejen Læseforening.

Der blev også holdt sommerfester.
Disse fester var ikke kun for medlemmer af brugsen,
alle kunne deltage.
Mænd skulle betale lidt for at deltage, kvinder og børn var gratis. Udflugterne bestod af ture i skoven, eller en tur i Sveistrups have. Folk medbragte selv madkurve  og der var salg af alkoholfrie drikke. N. J. Termansen og Askov-lærere holdt tale
og Askov eleverne sang.
Det har sikkert været festligt.

8.

Helt fra starten af havde man planer
om at bygge en selvstændig butik.
Det var vel også begrænset, hvor længe Niels Herman Hansen Friis
kunne undvære det meste af sin stue.
Man så sig derfor om efter en grund at bygge på.
Jernbanen  Lunderskov-Esbjerg blev indviet d. 3. oktober 1874,
og man var klar over, at det var bedst,
at den nye bygning lå tæt ved stationen.
Så ville det jo være meget lettere at transportere de varer,
som kom med jernbanen  hen til butikken.
Nu blev der taget hurtige beslutninger.
Den 14. marts 1875 blev der købt en grund på 2 skæpper land,
der svarer til ¼ tønde land (1.380 m²)
(1 tønde land, var det areal, der kunne tilsås med 1 tønde sædekorn). Grunden købte man af kromand Thomsen,
så nu var han nok færdig med at gøre nar af brugsforeningen.
Grunden lå der, hvor der nu er politistation.

9.

Beslutningen om at købe en grund ved stationen
blev taget d. 14. marts 1875.
I løbet af sommeren blev huset bygget.
Huset var 30 alen langt (ca. 19 meter),
14 alen bredt (ca. 9 meter)og 4 alen højt (ca. 2,5 meter),
dertil kommer  1,5 alen (knap 1 meter) trempel.
(trempel betyder groft sagt, at man forhøjer ydervæggene,
så man derved får et højere loftsrum)
udover dette blev der lavet et lille halvtag.

Huset stod færdig til indflytning d. 1. november 1875.

Udgifterne til opførelsen havde været:  kr. 800 til grunden,
kr. 8068,71 til selve byggeriet,
og det indkøbte inventar beløb sig til kr. 1500,46.
Man lånte 4000 kr. i Vejen Sparekasse til 4,5% i rente.
Det var et første pants lån og Terman Blok og P. Schmidt
skrev under som kautionister,
de havde begge ført tilsyn med byggeriet.
Derudover lånte både Terman Blok og Peder Lauridsen til foreningen for at byggeri og opstart kunne gennemføres.
Terman Blok har virkelig gjort meget for at Vejen Brugsforening skulle komme i gang og leve videre.

10.

Nu havde man fået 'foden under eget bord'.
Udgifterne var til at overse,
hvis man bruger nutidens øjne, men store med datidens øjne.
I 1876 træder Terman Blok atter til med et lån på 4000 kr.
og Peder Lauridsen ydede et lån på 5000 kr.
Disse 2 havde deres penge stående i foreningen nogle år.
Der blev også solgt aktier a 10 kr. stykket.
På den måde fik man 2620 kr.
 
Nu gik det godt.

I 1898 måtte man foretage en større reparation på taget,
samtidig med at der blev bygget et nyt halvtag.
En udgift på ca. 1000 kr.

i 1902 blev brugsen udvidet med 6 alen  ( lidt mere end 3,5 meter),
som sammen med en reparation kostede 1642,50 kr.

I 1908 blev der bygget 2 kviste på huset i alt 1828 kr.

I 1912 måtte man bygge et nyt pakhus, da man var begyndt
at handle med foderstoffer og den forretning gik rigtig godt.
Dette kostede noget over 1000 kr.

Endelig blev der i 1913 foretaget en mindre udvidelse af butikken.
Pris 200 kr.

Brugsforening 1875

Brugsforening efter udvidelser 1902 og 1908.

11.
Det brænder ...
Natten mellem den 27. og 28. maj 1913 brænder brugsforeningen! Branden  var opstået i hestestalden
og blev opdaget den 27. kl. 23 af personer, der gik forbi.
Bestyreren var endnu ikke gået i seng,
så han blev underrettet om branden.
Mange andre mennesker kom til.
Blandt andet fra hotellet og fra de omkringliggende huse.
Da alle hjalp til, så blev pengeskabet, alle brugsforeningens bøger
og værdipapirer, en lille del af varelageret, navnlig støvler og sko,
og så godt som alt bestyrerens indbo, reddet.
Derimod brændte hesten, en ny ponyvogn,
det meste af varelageret samt en del af folkenes tøj.
Det er alt, hvad der fortælles om branden,
intet om hvad branden evt. skyldtes,
og intet om eventuelle undersøgelser af sagen.
Sikke en redelighed!

12.
Nu skulle en ny brugs bygges.
Der var tvivl om pladsen, da Statsbanerne påtænkte
at udvide stationen og stationspladsen,
og man skulle jo nødig komme i den situation,
at man blev eksproprieret efter bygningen var opført.
Man var i forhandling med Statsbanerne, men kunne ikke blive enige,
også dengang var Statsbanerne længe om at tage beslutninger.
Brugsforeningen skulle opføres før det blev vinter!
Derfor valgte foreningen at bygge så langt fra stationen som muligt.
Man flyttede 8 meter væk, det var alt hvad man kunne afse.
Senere blev det sådan, at det var disse 8 meter,
der blev eksproprieret.
Den 13. juni 1913 besluttede man sig for at gå i gang.
Man henvendte sig til N.E. Grue,
og bad ham lave tegning og overslag.
Tilbud på byggearbejdet blev indkaldt til d. 17. juli
og d. 18. juli var der generalforsamling.
Der var 2 forslag, der skulle vælges mellem:
1 enetages bygning og en 2 etages bygning.
Man valgte den 2 etages bygning.
Dagen efter traf bestyrelsen sit valg mellem tilbuddene,
og disse viste at bygningen vil koste 31124, 50 kr.

Vejen Brugsforening 1913-1966

Vejen Brugsforening i størrelsen 1:10 i Minibyen

13.
Arbejdet gik straks i gang, og det hastede.
Allerede d. 22. november 1913 stod byggeriet næsten færdigt,
og det var den bygning, der i Søren Wellings malede udgave,
har prydet alle indslag om Vejen Brugsforenings jubilæum.
Det var virkeligt et stort hus, der skulle bygges,
og tænk på hvor få hjælpemidler man havde.
Det har været menneskelig råstyrke, der har været den største del. Når jeg skriver næsten færdigt, så betyder det, at murer-,
tømmer-, snedker- og blikkenslagerarbejdet kunne afleveres. Glarmester og maler var knap færdige.
Endelig kunne foreningen flytte ind i sit nye og store hjem.
I tiden mellem branden og indflytningen i den nye brugsforening havde man lejet sig ind hos Svennings Jernstøberi i Nørregade.
Jeg husker, at Svennings facade ud mod Nørregade
havde to store butiksvinduer med en indgangsdør i mellem.
Det må være der, man lejede sig ind.