Dagbog

 December 2019

 

Til Dagbøger     Til Startsiden

 

BOGMÆRKER

KALENDER DECEMBER 2019     GLÖGG & ÆBLESKIVER
NØRREGADE 8 PÅ TEGNEBRÆTTET     
VANDSKADE - SADELMAGERHUSETS BAGHUS
STATIONSBYGNINGEN - PLASTIC ER LØSNINGEN
VANDSKADE - NØRREGADE 1 BAGHUS
NØRREGADE 1 BAGHUS GENBYGGES   -    VINDUER I KUNSTMUSEET

SKABELON TIL VINDUE

 

- klik for større format når pil bliver til hånd på billeder  -

 

GLÖGG & ÆBLESKIVER

Der er inviteret til Glögg og Æbleskiver. Og der er travlt i køkkenet.

Efter det mest regnfulde efterår i mands minde -
- og den ene gråvejrsdag efter den anden -
- finder vi julehygge frem alligevel.

Og det var rart at medbyggere fra tidligere år var mødt frem.
Snakken gik. Om kvindehåndboldkampen i Japan - og meget andet.

Men forresten -
- de viser vel ikke en rigtig julefilm inde i Vejen Kino i Nørregade.
Jo, de gør - af sted: -
Klik - Nørregade 20 / Filmhistorie / 1951 "Jul i den gamle Købmandsgaard".

 

NØRREGADE 8 PÅ TEGNEBRÆTTET

Men tid til et par streger på tegnebrættet blev der også.

Bankbygningen i Nørregade 8 har nogle interessante detaljer.
Og sådan som det så ud engang skal det komme til igen - i størrelsen 1:10.

 

VANDSKADE - SADELMAGERHUSETS BAGHUS

Trægavle på Sadelmagerhusets baghus kan ikke klare det vejret.

Træet slår sig i det fugtige vejr.

 

STATIONSBYGNINGEN - PLASTIC ER LØSNINGEN

Mellembygning på stationsbygning er beklædt nmed plastic.
Det illuderer som var det af træ.

 

VANDSKADE - NØRREGADE 1 BAGHUS

Det lille baghus er gennemblødt og løs i fugerne og bliver nu genbygget.

 
VINDUER I KUNSTMUSEET  - NØRREGADE 1 BAGHUS GENBYGGES

Det klares med kvindehånd.
Og ligeså pertentlig mandehånd sætter vinduesrammer i Kunstmuseet.

 

SKABELON TIL VINDUE

Karl K. arbejder med skabelon til vinduesindramning til andet hus.

 

KALENDER DECEMBER 2019

- når pil bliver til hånd på de enkelte kalenderbilleder -
- viser tekst annoncørens navn og adresse -
- klik så på billedet og link til relevant side  -
- og klik på pil øverst til venstre på skærm for at komme tilbage hertil -

DECEMBER KALENDER

Klik på blå markering og se hele kalenderbladet for December 2019.

I dag er indkøb - shopping - og forbrugerræset hedder i 2019: -
Black Friday (Sort Fredag) - årets største shoppingdag -
- der altid finder sted fredagen efter Thanksgiving (Takgivelse) -
- som er den fjerde torsdag i november -
- og som er helligdag og høstfest i USA og Canada -
- hvor man takker for årets velsignelser.
Et andet amerikansk fænomen, der er kommet til Danmark er -
Halloween
(All Hallows Eve / Alle Helgeners Dag).
Allehelgensaften - 31. oktober - mindes man årets døde.
Halloween minder om Fastelavn.
Og det kommercielle sigte er tydelig i disse fænomener.

Og i 1919 tilbød købmand Merrild den fineste ris fra Japan -
- og flormelen (fra engelsk: flour / blomst  - blomsten af mel, det bedste mel) -
- kom nok fra Canada.
Købmand Müller solgte kolonialvarer (i dag er kolonierne afviklede ) -
- og amerikanske æbler -
- og kaffe i fire kvaliteter - og Java-kaffe.

Manufakturhandler H. C. Lund solgte chemiser -
-tynd næsten gennemsigtig underkjole -
- oprindeligt lavet for at beskytte korsettet imod snavs -
- da det ikke var så nemt at rense korsettet -
- (korset: snøreliv - i dag afløst af hofteholder og BH) -
- fordi jernstiverne ikke tålte vand, dels så går korsettet ud af form -
- og krymper efter vask, det er derfor bedst ikke at vaske det ret meget.
Og han solgte wicklers / viklers -
- stofstrimler viklet om underbenet til beskyttelse mod mudder og hestepærer.
Og soldaterne i 1. Verdenskrigs skyttegrave havde dem på.
De er også kaldet fattigmands-gamacher.
Og sokkeholdere var nødvendige for at holde sokkerne oppe.
Og flipper - var skjortekraver - fastsyede eller løse og stivede.