Dagbog
September 2020
BOGMÆRKER
KUNSTMUSEET
GENBYGGES
JERNBANEGADE 5 RENOVERES
CIKORIEFABRIKKEN I ARBEJDE PÅ MODELVÆRKSTEDET
KAFFEPAUSE
SOMMERUDFLUGT TIL HYGUM
HJEMSTAVNSGÅRD
- klik for større format når pil bliver til hånd på billeder -
Genbygningen af Kunstmuseet
fortsætter støt og roligt.
Det er tagkonstruktionen, der nu kræver al
opmærksomhed.
Genskabelse af nedløbsrør til Kunstmuseet er en kunst i sig selv.
Men der er andre bygninger,
der skal renoveres.
Mona murer facader op til huset i Jernbanegade
5.
Og det kommer rullende her.
Fra Anlægget er det flyttet til Laden og nu skal
det ind på Værkstedet.
Måske gummihjulene skulle
have haft lidt luft pumpet ind.
Men de tre stærke mænd klarede opgaven
alligevel.
Huset bliver hejst op og to paller lagt ind under.
Jo, det trænger til renovering.
På Modelværkstedet viser Harald
en tegning fra tegningsarkivet -
- til brug i forbindelse med modelbyggeri af
Cikoriefabrikken.
Se:
Cikoriefabriken "Nørrejylland"
På denne plantegning er der en vej -
- Lindevej - med
Jyllandsgade tv. og
Cikoriefabrikken th. -
- der
endnu ikke er genskabt på Hjemmesiden.
Det må der gøres noget ved.
Se:
Lindevej
Lindevej lå mellem Søndergade og Jyllandsgade.
På grund af coronavirus, der
igen er begyndt at gøre sig mere bemærket -
- har vi flyttet kaffepausen fra Frokoststuen
til Værkstedet.
Og det går fint det også.
Og afstand kan relativeres.
Frede og Mona havde besøgt
Gl. Munkebo Miniby
på Fyn -
( find ekstern link under menupunktet -
Andre Minibyer )
- og det, de fortalte, var meget interessant.
Alle minibyer er forskellige. Meget. Og vi er
villige til at lade os inspirere.
Ligesom de nok også kan blive inspireret af os.
Byggerne og deres meget
velkomne ledsagere -
- i frokoststuen på Hygum Hjemstavnsgård,
Ribevej i Rødding -
- nyder medbragt kaffe og kage -
- inden rundturen til gårdmuseets mange
bygninger og jordtilliggende.
21 havde tilmeldt sig besøget
på hjemstavnsgården -
- og 23 til spisning på den italienske
restaurant i Vejen.
På marken bliver der dyrket
hvede, rug, byg og havre.
Men tobaksplanter eksperimenterer man også med.
Ligesom der også graves tørv.
I en bygning for sig er der "garage" for disse aldersstegne køretøjer.
Til venstre en tung og solid
arbejdsvogn -
- ved siden af et lettere køretøj - en såkaldt
gig.
Giggen er en tohjulet hestevogn -
- med ét topersoners tværstillet sæde med front
i kørselsretningen.
Giggen findes i mange varianter -
- med navne som Dennet-gig, Liverpool-gig eller
Stanhope-gig.
Forskellene er især fjedersystemet.
Nogle fornemme gigger havde plads til en
vogntjener -
- der sad på et lille tjenersæde bagest.
Giggen blev ofte foretrukket af læger, dyrlæger
-
- og handelsrejsende på grund af vognens lethed.
Jumben - som ses her - er en lav tohjulet hestevogn til enspand.
Jumber til tospand er sjældne.
Jumben har plads til fire personer -
- som sidder i en afrundet vognkasse med to
langsgående sæder.
Adgang til vognkassen sker via en dør bagi.
Selvom jumben ikke har særligt gode
køreegenskaber -
- vandt den stor udbredelse i Danmark i
begyndelsen af 1900-tallet.
På grund af det lave tyngdepunkt og adgang
bagtil – langt fra hesten -
- blev vogntypen betragtet som en af de
sikreste.
Det engelske navn Governess car (guvernantevogn)
vidner også om -
- at vogntypen blev anvendt af velstilledes
barnepiger.
Blandt sportskuske er jumben dog ikke populær -
- da kusken sidder lav og med siden til
kørselsretningen.
Og der var nogle år under
krigen - 1941-43 - hvor en kane -
- kunne være meget nødvendig ude på landet.
Her er et helt andet køretøj.
Det er en kartoffeloptager, der også samtidig
ryster jorden af kartoflerne.
Smeden var vigtig dengang
landbruget var det store erhverv.
Fæsted gamle Smedie har fået ny boplads i Sønder
Hygum.
Her skal fortælles om smediens historie fra
starten i 1836 og 100 år frem.
Men et gårdbrug dengang var -
af nødvendighed - også meget "industriel".
Det var hjemmeindustri.
Og det drejede sig om ølbrygning og mange andre
"fabrikationer".
Et lille skomagerværksted er der også i dette
lokale -
- som engang var en kostald. Man ser grebningen.
Engang var petroleumslampen en
nødvendighed.
I dag skaber den hygge i et moderne hjem.
En petroleumslampe er lampe, der lyser ved afbrænding af petroleum.
Den blev opfundet af Ignacy Łukasiewicz i 1853.
Lampen består af en beholder til petroleum -
- der suges op gennem en væge til et lampeglas -
hvori vægen kan brænde og derved giver
petroleumslampen lys.
Petroleum reguleres ved vægestørrelsen i en
lille skruemekanisme udenpå lampen -
- hvorved man skruer vægen op af beholderen -
- hvis man ønsker større flamme og henholdsvis
ned -
- hvis man ønsker mindre flamme fra lampen.
I dag bruges hovedsageligt olielampe efter samme
princip -
- dog med lampeolie som brændstof.
Som den moderne petroleumslampes ”fader” -
- regnes den polske farmaceut Lukasiewicz
(1822-1882).
Han var opfinder af den første metode til at
destillere Petroleum fra olie.
Han var grundlægger af den polske olieindustri -
- og en af pionererne inden for olieindustrien i
verden.
Blandt hans opfindelser er opdagelsen af
raffinering af kerosan fra råolie.
Han var også grundlægger af det første
olieraffinaderi.
Arbejdsredskaberne dengang
var tunge.
Og det var tungt at arbejde med dem.
Skæretørv kunne brændes i miler og blive til
tørvekul.
Tørvekul blev anvendt af smeden -
- da de kunne brænde længe og give en meget
kraftig varme.
På dette savværk blev
træstammer udskåret til brædder - til
forskelligt formål.
Maskineriet til dette savværk kommer fra Alfa Fabrikken i Vejen.
Disse økser blev brugt til
bearbejdning af træ.
Bredbil-øksen (tv.) er specielt velegnet til at
tilhugge tømmer og planker -
- der skal være helt flade, og er et uundværligt
værktøj til skibsbyggeri.
Bredbilen føres med den flade side mod træet -
- og kan således tage brede spån i det ønskede
niveau.
Skaftet er konstrueret en smule svunget, således
at øksen kan føres,
uden at hænder eller skaft rammer emnet med
fejlhug til følge.
Bayeux-tapetet, der skildrer den normanniske
erobring af England i 1066 -
- har scener, der viser de normanniske
bådebyggere -
- i færd med at hugge skibstømmer med en svungen
bredbil.
Det danske ord bredbil, bred økse, er
afledt fra det plattyske:
breed Biel – (højtysk) Breitbeil, breites
Beil, der betyder en bred økse.
Skarøksen (th.) er en tværøkse med ensidig
indvendig fas -
- også
kaldt tengsel, tingsel, tinsel eller tængsel -
- beslægtet med den er diksel, norsk teksle -
- der kommer af oldnordisk Þæxla, økse.
Bødkere bruger skarøkse -
- der så kaldes
den bødkertengsel, bødkerøkse eller bådøkse
Megen oplysningsvirksomhed
gik ud på at få bønderne til -
- at være opmærksomme på kvaliteten af både jord og
dyr.
Især køernes mælk og kvaliteten af mælken skulle
kontrolleres.
Flere og flere fik besøg af kontrolassistenten.
Gerbers Centrifuge var maskinen som kunne måle
mælkens fedtprocent.
Tøj kunne vaskes i en sådan vaskevugge fra 1890.
Her ses et eksemplar af den
eldrevne "Ferm"-vaskemaskine fra 1955.
Ulstrup Maskinfabrik, der startede i 1912 -
- begyndte produktion af "Ferm"-vaskemaskinen i
1937.
Disse vaskemaskiner var kendte i hele landet.
I fabrikkens storhedstid var der ca. 300 ansatte
-
- inden Vølund Koncernen overtog og i 1980'erne
lukkede fabrikken.
Sæbe var også et af de hjemmeindustrielle produkter.
Der blev rullet og strøget efter vask.
At betjene et komfur var også noget kvinderne skulle klare.
Henkogning og syltning var også nogle af kvindens mange arbejdsopgaver.
I køkkenet hylden med porcelænet.
Opdækning til kaffe i den
pæne stue.
Der er i øvrigt indlagt gulvvarme i denne bolig
!
Det var der ikke, da den var beboet.
Men det er gjort for at hindre forfald i et
ubeboet hus.
Vi - i Minibyen - kunne godt ønske os -
- at vore huse i Anlægget på Knudevejen også var
forsynet med gulvvarme.
Man får lyst til en kop kaffe
og sød kage.
Men - snart skal vi ind til Vejen og spise med
kniv og gaffel.
Og fast inventar dengang var rokken
og væven.
Igen kvindens arbejde.
Og på gyngestolen og rokken
ses at trædrejerne havde deres store tid
dengang.
Om trædrejeri - se intern link til:
Askov Drejerforretning -
- kom tilbage hertil ved klik på pil øverst
til venstre på skærm -
Væven kom naturligvis fra
Lervad i Askov.
Se intern link til:
Anders Lervad & Søn i Askov
- kom tilbage hertil ved klik på pil øverst
til venstre på skærm -
Engang var hør et vigtigt
produkt fra bondens mark.
En hegle består af et bræt med rækker af spidse
stål- eller jerntænder -
- og bruges til at rede hør og hamp med.
Vores sprog er præget af bondekulturen -
- og derfor har mange udtryk sin oprindelse i
begreber derfra.
F. eks. hegle - at hegle nogen eller noget
igennem - altså kritisere kraftigt.
Men det skal vi ikke tærske mere langhalm på -
- så videre til næste billede !
Plancher fortæller om
processen: Hørfrø til garn.
Klik på billede for større format.
- og fra hørgarn til tøj.
Og om kvindens arbejde og hendes
håndværksmæssige kunnen -
- se intern link til:
Kvindeliv / Kvindernes Udstilling i Vejen i
september 1930 !
- kom tilbage hertil ved klik på pil øverst
til venstre på skærm -
Et stråtækt hus som en smuk ramme om de udstillede genstande.
Transformatoren i transformatertårnet.
Teksten på teksttavlerne mere
tydeligt:-
HISTORIEN BAG.
I 1922 brændte vindmøllen i Hygum -
- og ved genopbygningen udstyrede man møllen med
en dieselmotor -
- der også leverede elektricitet i form af
jævnstrøm til byen.
Dette kunne ikke økonomisk løbe rundt -
- og i 1924 blev Sdr. Hygum Mølle og
Elektricitetsværk overtaget af et
interessentselskab.
Efter besættelsen i 1940 havde interessentskabet
-
- ikke mulighed for at fortsætte med at levere
elektricitet til byen og omegn -
- da der ikke kunne skaffes olie.
Tårnet har indtil 1991 huset en transformer -
- der omsatte spændingen fra 15.000 volt til
220.380 volt.
Arbejdet med at transformere spændingen -
- er nu overtaget af kabelstationen, der står
lige udenfor tårnet.
I 1992 har FASV udstyret tårnet med den
oprindelige indmad -
- og overdraget tårnet til Hygum Hjemstavnsgård.
Og sådan så en transformatorstation ud i gamle dage - et smukt, murstensbygget tårn.
Og sådan så et sovemiljø ud - før IKEA !
Et eneværelse med servantestel.
Og så kunne man
inden søvnen indfandt sig -
- læse lidt i Sprogforeningens Almanak -
- med illustration på forsiden af det nationale
samlingspunkt - Skamlingsbanken -
- og med Guldhornene.
I 1880 stiftedes "Foreningen til det danske
Sprogs Bevarelse i Nordslesvig".
I 1908 fik foreningen formelt navnet
"Sprogforeningen".
Om en ung kvindes arbejde med at bevare det
danske sprog i Nordslesvig -
- se intern link til:
Kvindeliv / Om vandrelærerinden Henriette Gubi !
Se også ekstern link til: Hygum Hjemstavnsgård
- og efter den meget
oplysende udflugt til Hjemstavnsgården -
- med de imponerende udstillinger -
- fortsatte udflugten til en italiensk
restaurant i Vejen.
Og her sidder vi så. Og menuen var vildsvineragout og risotto.
Kødet er mørt og roséen smager også udmærket.
Alle ser glade og tilfredse ud.
Louis var især glad for sin borddame.
Det summede af stemmer.
Der var en god stemning.
En god afslutning på en god dag.
Fotos: H.A. H.-Aa. K.K.