Generalforsamling
|
Formandens beretning
ved generalforsamlingen 23. marts 2011
Velkommen til jer
alle sammen Jeg vil gerne, at vi et øjeblik dvæler ved eftertanken. 3 medlemmer er
døde siden sidste generalforsamling, lad os derfor holde et øjebliks
stilhed. Ære være Helges, Bjarnes og Harrys
minde. Det er 7 år siden Hvis man siger 2011
og trækker 2004 fra får man 7, det er simpel hovedregning, men
det er også det antal år Vejen Miniby har eksisteret. 7 år er omkring
den tid, hvor de fleste børnesygdomme er overstået, men det er også den
tid, hvor vi skal vise, at vi kan det, vi har lært indtil nu. Vi
er i dag en forening, der fungerer optimalt, og dog finder vi hele tiden
på tiltag, der gør det hele lidt bedre, under vort arbejdsmotto: DET KOMMER AN PÅ EN PRØVE.
Vi
har stadig en pionerånd, spænding og udfordring, som bygger på et godt
kammeratskab, (og mange vittigheder) - ja nogen kalder det at komme i
Minibyen for livskvalitet! I
dag skal vi høre om tiltag i det forløbne år, om fremtiden, beretninger,
valg til bestyrelse og vi skal have kaffe. Økonomi Vores økonomi
har det rigtig godt. Indtægterne i 2010 var faktisk ret fine, dog
skal siges, at vi i 2010 ikke har foretaget de store investeringer, men
det vil bogholderen sikkert gerne fortælle om ved orientering om
regnskabet. Der søges løbende penge fra fonde og banker, sådan at vi kan klare
”dagen og vejen”. Største enkelt sponsor er Nordea, men vi har også
fået penge fra Søsterlogen, Trælasten og Lions. Af materielle ting har
firmaet Langballe stillet et krydsbord til rådighed og revisorfirmaet
Martinsen har sponsoreret en computer-fladskærm, tilligemed at vi fra
Tantec har modtaget en maxiprinter. Vi får også et mindre beløb fra nye
støttemedlemmer samt fra besøgende i Minibyen. Desværre er vi ikke
forskånet for indbrud, et indbrud kostede os omkring 750 kr. Vi
siger tak til alle, der har støttet os i 2010. Hjemmesiden Hjemmesiden er nu fuldt oppe at køre med god indsats fra fotografer,
historiegruppe og webmaster. Nu er vi kommet direkte på nettet fra vores
egen computer. Hans-Aage får ordet senere, hvor han vil orientere om, hvordan det står
til på hjemmesiden nu ca. 8 måneder efter opstart hos os selv. Nye medlemmer Velkommen til de nye medlemmer. Jeg håber, at I befinder jer godt hos
os. Lige en lille ting - vi har den holdning, at her er det OS og ikke
”lille mig”. Hvert år til generalforsamling kommer jeg med det
samme hjertesuk: Hvorfor er
det så svært at skaffe nye medlemmer, når vi jo får så meget ros af alle
de besøgende, der kommer i Minibyen? Tror de, at vi er så pertentlige og
utilgængelige, nogle gamle sure nogle, eller er de bange for ikke at
kunne slå til – jeg ved det ikke. Lad os hjælpe hinanden med at skaffe nye medlemmer, vær begejstrede når
I fortæller, hvad I laver i Minibyen, fortæl også om kammeratskabet.
Jeres begejstring skal smitte af på de mennesker I kender. Der er ikke
sikkert, at jeres bekendte kommer til at beskæftige sig med det samme
som jer. Udsend et klart positivt signal, ellers lad være !!! Historiegruppen Historiegruppen har i det forløbne år fået en anden struktur. Leif
ønskede ikke at være med i vores samarbejde og startede derfor sin egen
lille forening med de samme emner, som vi beskæftiger os med. Ophøret af
samarbejde mellem Leif og Minibyen er sket ganske udramatisk. Aktiviteter Byggeaktiviteten i Minibyen har været god og effektiv med ret store
byggerier som fx Trælasten, Foderstofforeningen, DSB banegården samt
småhusene. Vore aktiviteter, hvor vi gør opmærksom på os selv,
har vi haft en enkelt af -
nemlig: ”Open by Night”, et arrangement, hvor jeg kunne fornemme, at de, der var
mødt op, gav den en skalle, også under forarbejdet var de implicerede
deres opgave voksen. Grillfesten og vinterfesten samt rejsegilderne er gode holdepunkter,
hvor vi kan hygge med hinanden, men også om hinanden. Hvorfor siger jeg
nu også om hinanden? Jo det gør jeg, fordi en fest ikke opstår af
ingenting. Vi skal passe på ikke at tage det for givet, at når nogen tog
arbejdet på sig sidste gang, gør de det nok også igen næste gang – det
er for nemt at sige genvalg! Hvad vil vi i grunden med Minibyen?
Er den som den skal være, eller skal der arbejdes på, at vi
vokser? Er vi tilfredse, hvor vi er, eller skal der arbejdes mere
præcist med nye planer? Disse og
mange flere spørgsmål kommer vi til at stille os selv i den nærmeste
fremtid. Hverdagen Perspektiverne er ikke blevet mindre siden sidste generalforsamling. Der
gælder stadig, at vi skal udvikle os og skaffe flere nye medlemmer til
alle opgaver. Der skal bygges et stort højhus midt i Vejen by, javel, men lur mig om
ikke dette store hus ender med at blive Vejens nye rådhus – det ligger
da lige til ”højrebenet”. Hvis højhuset bliver lejet af kommunen, har byplanafdelingen så brug for
plads i den gamle ombyggede Vejenhal? Eller er der derimod penge til
rådighed, fordi man lejer sig ind i Højhuset. Vi får se. Politik er jo
noget spøjs noget.
Tak for god ro og
orden Edvard Berg
/ formand |
|
Ole Fink blev valgt til ordstyrer og gav ordet til formanden. |
Generalforsamlingen sluttede i en god stemning - med kaffe og smørrebrød. |