Tilbage til Byggematerialer

Bogmærker

Munkesten     Tegl     røde og gule Mursten     Bindere     Hulmur

Betontagsten / Cementtagsten     Engobering     Skifer

Tegl

Tegl er et naturprodukt baseret på de fire elementer: Luft – Ild – Vand – Jord.
Ingen bindemidler, ingen tilsætningsstoffer, kun ren natur.
Tegl er det ældst kendte byggemateriale.
Produceres det med kvaliteten i højsædet, holder et tegltag hele livet.
Alle farver er naturfarver/jordfarver og falmer derfor ikke,
modsat betontagsten, pga. solen UV-påvirkning.

Tegl er et materiale, der fremkommer ved brænding af ler i en speciel ovn.
Farven vil fra naturens side oftest være gul, rød eller brun,
men det er i dag muligt at indfarve produktet efter ønske.
En anden mulighed er at glasere tegl.
Tegl anvendes primært til mursten og tagsten.

Munkesten

Vejen gamle Kirke

Rester af våbenhusets hjørne mod nord.
Våbenhuset blev opført - sammen med tårnet - o. 1400.

Et ældgammelt minde fra fortiden: Munkesten.
Munkestenene var større og tre gange tungere end nutidens mursten.
I munkestensforbandt er løbere og bindere i samme skifte.

Munkesten var teglsten, som i middelalderen blev anvendt til byggeri.
Teglstensteknikken kom til Danmark omkring år 1160.
Ud over munkestenene blev også
tilhuggede granit- og kampesten brugt til at mure med.
Munkesten er noget større end nutidige mursten, men størrelsen varierer: -
Længden fra 25 til 31 cm, bredden fra 11 til 15 cm og tykkelsen fra 7 til 10 cm.
Til sammenligning måler nutidige danske mursten 23 x 11 x 5,5 cm.
Munkesten fremstilles fortsat, men anvendes i dag stort set kun
til vedligeholdelse og reparation af ældre bygninger.

Røde og gule mursten

Både sammensætningen og brændingen af ler giver forskellige farver mursten.
Mængden af kalk i leret afgør, om stenen bliver rød eller gul.
De øvrige farver fås under brændingen og ved at tilsætte andre mineraler.
Hvor leret er blottet på jordoverfladen, vil kalken i de øverste 1-2 m af lerlaget
blive udvasket på grund af kuldioxid i det nedsivende regnvand.
Det øvre, kalkfattige ler giver røde mursten,
og det underliggende kalkrige ler giver gule mursten.

I øverste del af lerlaget omdanner ilt
ferrojern (Fe²+) til ferrijern (Fe³+),
så leret farves rødt.
Man skelner derfor mellem det øverste rødler
og det underliggende blåler.

Rødler er det øverste lag ler i jorden.
Der er ikke så meget kalk i som i blåler, og jernet er iltet.
Ved keramisk behandling blandes ofte chamotte i rødler
for at stabilisere leret og gøre det mere robust,
så det ikke så let sprænges i den keramiske brænding.
Rødler er brunligt i normal tilstand, men bliver rødt ved brænding.

Røde mursten er af rødler.

Blåler er ler, hvis farve er bestemt af,
at jernindholdet findes i den sorte ferro-form.
Hvis leret bliver iltet, går jernindholdet over i ferri-formen og bliver rustrødt,
og i det tilfælde får man i stedet "rødler".
Blåler vil derfor normalt være det dybest liggende,
mens rødleret vil findes i det øverste lag.

Blåler bliver gult ved brænding.
Det er vanskeligere at bearbejde ved keramisk arbejde,
da det har en højere tendens, end rødler har, til at revne ved brænding.

Gule mursten er af blåler.

Betontagsten / Cementtagsten

Beton tagsten findes i mange flotte farver
og fås som vingetagsten med 1 eller 2 buer eller som flade tagsten,
der til forveksling ligner skifersten.
Stenene er også kendt som cementtagsten,
fordi de er fremstillet af en blanding af vand, sand og cement = beton.

Skifer

Betyder egentlig: noget, der er blandet.
Men er hårde, finkornede bjergarter, der let lader sig kløve i en bestemt retning.
Opstår af ler ved stærkt eensidigt tryk.

Hulmur

To halvstensmure forbundet med bindere.
Luftmellemrummet menes at gøre hulmuren lunere
end en kompakt mur af samme tykkelse.

Bindere

De sten, der i et murværk ligger på tværs
og sammenbinder den ydre og den indre skal.
Ved hule mure kan anvendes bindere af galvaniseret ståltråd.

Engobering

En engobering består i korte træk af ler og vand,
hvor forskellige lerfarver blandes med hinanden,
indtil den rette farve fremkommer.
Det korrekte, tekniske ord er en engobe.
Denne engobe hældes ud over tegltagstenen,
hvorefter engoben og teglen brændes sammen.
Ler går i forbindelse med ler,
og en ny og stærkere overflade fremkommer.
Engoberede overflader er matte overflader.
Enkelte kan dog have en mindre refleksion.