HÅNDVÆRK
HANDICRAFTS - WORKMANSHIP
|
|
Tilbage til
Temaer
|
|
MALERFAGET
|
|
BOGMÆRKER
2018
UNGE SKAL FÅ ØJE PÅ TAGDÆKKERFAGET
2017
HVAD ER EN MURSTEN ?
1916
HAANDVÆRK - HÆNDERS VÆRK - ARISTOTELES OM
HAANDEN
1912
EN KVINDELIG MURER
1900
LOMMEBØGER FOR
BYGNINGSHAANDVÆRKERE - FORRETNINGSFOLK -
LANDMÆND - LÆGER
1880
FORANSTALTNINGER TIL FOREBYGGELSE AF
ULYKKESTILFÆLDE VED BYGNINGSSTILLADSER
|
|
Hvad hånden former
er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord
er sjæl af dem der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod!
|
Strofer fra sangen " Hvor
smiler fager den danske kyst" -
- (1925) af Johannes
V. Jensen (1873-1950) med melodi (1935) af Oluf
Ring (1884-1946).
|
|
2018
|
UNGE SKAL FÅ ØJE PÅ
TAGDÆKKERFAGET
|
Phønix Tag
Materialer vil sammen med Vejen Kommune,
Produktionsskolen Vejen -
- Learnmark Horsens og en række andre partnere -
- få unge i jobs hos tagdækkervirksomheder over
hele landet.
Målet er at hjælpe unge, der endnu ikke er klar
til en erhvervsuddannelse.
De skal opleve at få en faglig og menneskelig
succes -
- i et praktisk orienteret trainee-forløb, der
ender i et meningsfyldt job.
Produktionsskolen Vejen hjælper med at skabe
kontakter til andre kommuner -
- og dermed praktikpladser landet over -
- og står desuden for kurserne, der relaterer
sig til normer -
- og god holdning på en arbejdsplads.
Undervejs i trainee-forløbet gennemfører
eleverne en todages samarbejdstur -
- med sports- og erhvervscoach, tidligere
jægersoldat B.S. Christiansen.
Iflg. Ugeavisen Ny Tirsdag 17. juli
2018
|
|
|
Renovering af taget på
Askov Højskoles
spisesal juni og september
2018.
- klik på billeder for større formater -
|
2017
|
DETTE ER EN MURSTEN
|
"Definitionen på godt håndværk er, at det er
anonymt".
Læs tekst af Mattias Tesfaye i
"Det skjulte Design".
Fra annoncetillæg til Jyllands-Posten 23. juni
2017
Udgivet af Museet på Koldinghus og Designskolen
Kolding.
|
|
2004 - 2019
|
Under menupunktet
DAGBØGER kan man på denne
hjemmeside følge -
- hvordan en lille flok dedikerede mennesker
siden 2004
-
- har genopbygget huse fra den ældre del af
Vejen i størrelsen
1:100 og
1:10.
1:10-husene
bliver bygget som huse i størrelsen 1:1.
Klik på blå markering og se, hvordan håndværk
også kan udføres.
|
|
Annonce i Kolding Folkeblad
mandag den 29. januar
1900.
Selvom skriften ikke er gotisk -
- alligevel for læsevenlighedens skyld
"oversat".
|
|
1916
|
|
HAANDVÆRK -
HÆNDERS VÆRK
|
|
Haanden
______
Netop nu, 1916, skal det være 2300
Aar siden, Oldtidens mest vidtspæn-
dende Tænker og Videnskabsmand blev
født, nemlig Aristoteles. Man
tillægger ham et uhyre Antal Skrifter.
De lærde strides om, hvad der kan
regnes for hans, og hvad ikke; nogle
siger 400 Skrifter, andre naar helt til
1,000. Men saa meget staar fast, at
han har sagt mange træffende Ting.
Han har saaledes kaldt Haanden "Red-
skabernes Redskab".
Det er jo særlig ved sin rige Be-
vægelighed, at Haanden er blevet Red-
skabet over alle Redskaber.
|
|
Skulderleddet er det frieste
Led i Menneskelegemet. Det tillader
Bevægelse indenfor meget vide Græn-
ser, saa at Hænderne kan røre hvert
Punkt af Menneskeskikkelsens Overflade.
Dette Led dannes af Skulderblad og
Overarmsben. Det første ender i en
lille Skaal med Kuglerunding, det an-
det i en kugleformig Udvækst, hvis
Runding just passer til Skaalen. Der-
til kommer nu, at Skulderbladet kan
bevæge sig saaledes i sine stærke Musk-
ler, at Skaalen kommer til at vise
med sin Rand i noget forskellige Ret-
ninger. Vi kan derfor række Armen
op og ned og ud og svinge den helt
rundt. Ved mangfoldige Arbejder har
vi Brug for denne Rørighed.
|
|
Albueleddet mellem
Overarms-
ben og Albueben er et Hængsel-
led og tilsteder kun den Bevægelse,
hvorved Underarmen strækkes helt ud
fra Overarmen eller lukkes sammen
med denne. Naar man saver Træ og
naar man pilker Torsk, har man Brug
for Albueleddet.
Men foruden de allerede nævnte Be-
vægelser, som vi kan foretage med
Arm og Haand, kan nævnes den Be-
vægelse, der finder Sted, hver Gang
vi med Fingrene drejer en Skrue ned
i eller op af et Hul, bruger et Vrid-
bor eller en Proptrækker. - Hvis man
vilde spørge et menneske, som ikke ved
synderlig meget om Legemsbygningen:
Er det muligt, at de to lange Knok-
ler, der ligger Side om Side med
hinanden inde i et Lems Muskel-
masse, uden Vold kan bringes til at
|
|
danne et Kors (et
X), vilde han sik-
kert svare Nej, og dog er det dette,
der sker, naar vi drejer en Proptræk-
ker. Langs med hinanden ligger der
i Underarmens to Knokler, Albue-
benet, hvis nederste Ende findes paa
Lillefingerens Side af Haandleddet, og
Spolebenet, som ender paa Tommel-
fingerens Side af Haandleddet. Stiller
man sig med nedhængende Arme og
vender Haandfladen fremad, har man
altsaa til begge Sider Albuebenet nær-
mest ved Kroppen og Spolebenet fjær-
nest. Men drejer man nu Hænderne
saaledes, at Bagfladen kommer frem-
efter, da har Spolebenets og Albu-
benets nederste Ender byttet Plads;
de øverste Ender sidder derimod oppe
ved Overarmsbenets nederste Ende, som
|
|
de sad før, altsaa
maa de to omtalte
Knokler nu krydse hinanden.
Fremdeles maa nævnes, at Haand-
|
|
leddet og Fingrene
har saa mange Led,
saa der ingen Mangel er paa Bevæge-
lighed.
Og endelig bør det ikke glemmes,
at den fineste Følelses Sæde er Fin-
gerenderne, hvilke vel alle vil ind-
rømme er særdeles hensigtsmæssigt.
Mærkværdigt, at der er Mennesker,
der kan mene, at denne Verden er
det blinde Tilfældes eller den blinde
Nødvendigheds Værk. Alene en Men-
neskehaand vidner om en Mester, der
har set sig vel for og tænkt sig godt
om og haft Magt til at virke det vid-
underlige.
J. P. Kr. - R.
|
Artikel fra Kolding Folkeblad
28. september
1916.
|
Aristoteles
(græsk:
Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født
384 f.Kr., død 322 f.Kr.) - var en græsk
filosof.
Sammen med Platon regnes han for den, der har
haft størst indflydelse på den vestlige verdens
tanker.
|
|
1912
|
|
En kvindelig Murer.
______
Det synes at blive mere og mere alminde-
ligt, at Kvinden lærer et Haandværk. Vi
har længe haft kvindelige Bogbindere, Uhr-
magere, Snedkere og Malere, og nu har
man ogsaa - nede i Berlin - faaet en
Murersvend i Skørter.
Damens Navn er Katharina Pheiffer.
Det er et buttet, sortøjet Pigebarn, der
forstaar at bruge sine - skal vi kalde dem
- Næver. Hun har ogsaa, ligesom andre
Murere, staaet sine 5 Aar i Lære og i et og
alt maattet finde sig i den Behandling, som
sædvanligvis bliver en Læredreng til Del.
Hun slap dog for Lussingerne. Og nu er
hun Svend, dygtig og nævenyttig og i Stand
til at tjene sin Dagløn.
|
Udklip fra Fredericia
Social-Demokrat 17. maj
1912.
|
|
1900
|
LOMMEBØGER FOR
BYGNINGSHAANDVÆRKERE - FORRETNINGSFOLK -
LANDMÆND - LÆGER
|
|
Roms Lommebog
for Bygningshaandværkere
1900.
Redigeret af Arkitekt Alfred Møller.
Pris 2 Kr.
Denne lommebog er
udarbejdet til Brug
for
Bygningshaandværkere af
forskjellige Fag
og vil desuden kunne være til Nytte for enhver
Ingeniør, Arkitekt og
Bygherre, da den i
sammentrængt Form indeholder en Mængde
Tabeller, Beregninger og
Oplysninger af
enhver Art, som ellers maa søges i
forskjellige
Haandbøger og tekniske Skrifter.
Endvidere:
Holts Lommebog
for Forretningsfolk.
1900.
Pris 1 Kr. 75 Øre.
Holts Lommebog
for Landmænd
1900.
Pris 1 Kr. 75 Øre.
Barfods Lommebog
for Læger
1900.
Pris 2 Kr. 50 Øre.
Disse Bøger ere hver i sin Art de bedste
der findes.
Faas gjennem alle Boglader og i
N. C. Roms Forlagsforretning
Kjøbenhavn V.
|
|
|
1880
|
FORANSTALTNINGER IL
FOREBYGGELSE AF ULYKKESTILFÆLDE VED
BYGNINGSSTILLADSER
|
|
Foranstaltninger til Forebyg-
gelse af Ulykkestilfælde ved Byg-
ningsstilladser. Paa Grund af de i den
senere Tids indtrufne Ulykkestilfælde ved
Nedstyrtning af Bygningstilladser har
Politidirektøren foranlediget, at der for
Fremtiden med enhver Approbations-
Skrivelse vedrørende Arbejder, hvortil der
skal anvendes større Stilladser, af vedkom-
mende Bygningsinspektør blive tilstillet
den byggende en Skrivelse, hvori det
paalægges ham og øvrige vedkommende
ved alle Stilladser, saa vel saa-
danne, som konstrueres med Rieplanker paa
Rejsebomme eller andre Opstandere, som
ogsaa anden Art af Stillads, at udføre
dem af sundt, stærkt Træ af passende for-
svarlige Dimensioner og i alle Henseender
solide og betryggende; særlig paabydes det,
at paa hvert Sted, hvor Rieplankerne nagles
til Opstanderen, skal dette ske med mindst
4 Stkr. forsvarlige 4 Tm. smedede Søm,
hvorhos der umiddelbart under Rieplanken
til Støtte for denne bør anbringes en pas-
sende solid Træknag, paanaglet med mindst
2 Stkr. lignende 4 Tm. Søm.
|
Meddelelse i Kolding
Folkeblad eller Sydjysk Tidende -
- tirsdag den 28. december
1880.
|
Der henstilles i ovennævnte
foranstaltninger -
- bl.a. til brug af forsvarlige 4 tommer smedede
søm.
Og i en
leksikonartikel - hvor det
slåes fast -
- at søm anvendes til at fastgøre ting med ! -
- kan man se, at der bruges forskellige søm til
forskellige arbejdsopgaver.
Og til opstilling af
stilladser benyttes
stilladssøm.
I
nogle sammenhænge hamres sømmet igennem -
- og en mindre del af spidsen bøjes
("vejnes"=vegnes) -
- for at hindre sømmet i at "falde" ud igen.
Og der fik vi så forklaringen på det oprindelige
navn -
- til byen
Vejen
- der ligger ved en bøjning af
Vejen Å
!
Og sommetider må man slå noget fast med
syvtommersøm
-
- så skal det da vist stå til troende !
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|