Frederik d. 7's Gade 17

Tidl. Borgergade 13

 

Tilbage til Frederik d. 7's Gade

Tilbage til Borgergade

Til Bydel nord for Banen ( Øster Allé )

Til Bydel nord for Banen ( Nørregade )

 

Frederik d. 7's Gade 17 og 26 på luftfoto fra 1949.

- klik på billede for lidt større format -

 
 

2011

Her ses Vejen Gæstgivergaard i nr. 15 -
- Thuesen Lynggaards købmandsbutik -
- lå i nr. 17 - tidl. Borgergade 13 -
- og nr. 19 er ved at blive nedrevet - i oktober 2011.

 

1940 - 1941

Annonce i Vejen Skattebog og Vejviser 1940 og 1941.

 

Se: 10 købmænd besøger "Alfa" i 1934

 

1923 - 1975

Fra 1923 stod Thuesen Lynggaard bag disken.
Som selvstændig købmand passede han butikken fra 1932 til 1975.

 

Ferie for første gang siden 1929

Købmand Thuesen Lynggaard lukker forretningen


Avisartikel 1975

Købmand Søren Thuesen Lynggaard med næringsbevis fra marts 1932 -
- drejer om kort tid nøglen om i butiksdøren efter 52 års tilværelse bag disken.
Så tager han sig tid til at holde, hvad andre forstår ved ferie,
for det har han ikke gjort siden 1929.
    S. Thuesen Lynggaards forretning i den gamle bydel
er uden nærgående konkurrence den ældste i Vejen,
idet den blev oprettet omkring 1862 af købmand Lundager.
Han havde den til 1874.
Efter at forretningen havde skiftet indehaver endnu nogle gange,
blev den i årene 1922-23 drevet af den kendte P. Lauridsen.
Han solgte den til J. P. Dalsskjold på betingelse af,
at denne ikke gav sig af med  foderstofhandel.
    Selve butiksejendommen er fra 1750.
Inden købmand Lundager tog den i besiddelse, var der garveri i ejendommen.
Thuesen Lynggaard
stod første gang bag butikkens disk i 1923,
da han tog plads hos J. P. Dalsskjold.
Det skete, en måned før han blev udlært i en forretning i Holsted,
men da man ikke så så stort på tingene dengang, fik han sit lærebrev.
    Nogle år senere besluttede han og Dalsskjold
at drive forretning sammen i Odense,
men kort efter vendte Dalsskjold tilbage til Vejen,
og i 1932 afstod han forretningen til Thuesen Lynggaard.
Den 1. april registreres Thuesen Lynggaard som folkepensionist,
og han ved i dag ikke, hvad der skal blive af forretningen.
    For et år siden var der en køber, siger Thuesen Lynggaard,
men da ønskede jeg ikke at sælge.
Kommer der et godt bud nu, siger jeg nok ikke nej.

 
 

Sådan blev varer bragt ud til kunderne af J. P. Dalsskjold.

 

1922-23

P. Lauridsen havde forretningen 1922-23.
Der var koloniallager med benzin, olie, kul og koks.
Og reklameskilte for Alfa Margarine var der også.

 

1918

J. P. Dalskjolds
Købmandshandel
anbefales
Telefon 126 - Statstelefon 1.

J. P. Dalskjold -
- annoncerer sammen med 29 andre Vejenbutikker -
- i Kolding Social-Demokrat den 17. december 1918.

Se også: Dagbog December 2018 / Kalender

 

o. 1900

Den gamle købmandsgård i Vejen fra århundredskiftet.
Midt i billedet købmand Rasmus Larsen og hustru.
Yderst til venstre gæstgiver Pedersen.
Gæstgivergården er ikke med på billedet -
- men den ligger til venstre for købmandsgården.

Billedet udlånt af Chr. Lauersen, Skodborg og trykt i lokalavis 12. sept. 1970.

Købmand Lundager drev her en blandet landhandel 1862-74.

 

1862 - 1975

Erhvervsvirksomhed

Lundager
 - forskellige indehavere -
P. Lauridsen
J. P. Dalsskjold
Søren Thuesen Lynggaard

1862

1922
1923
1932

1874

1923
1932
1975

 
1938 - 1957

Beboere i huset 1938 1940-1943 1957
iflg. Vejen Skattebog og Vejviser

Ejendomsskat
kr.

Personskat
kr.

Købmand J. P. Dalsskjold, Borgergade
1938



2,00

Købmand Søren Thuesen Lynggaard, Borgergade
1938

1940
1941
1942
1943

Købmand Søren Th. Lynggaard, Fr. d. 7's Gade 17
1957


72,72

84,84
82,56
103,20
89,20


205,00


290,00

280,00
438,90
206,00
159,96


1.617,00

Registrering i Vejen Telefonbog
1954

Købmand Thuesen Lynggaard - tlf. nr. 126

 
Personhistorie

J. P. Dalsskold 1873 - 1946

En gammel Vejenser, fhv. Købmand Dalsskjold
er i Gaar død paa
Brørup Sygehus
efter længere Tids smertefuldt Sygeleje.
Dalsskjold, der blev 73 Aar, stammede fra Vestjylland.
Han lærte i sin Ungdom Handel i
Ringkøbing og efter at have haft Plads i Ølgod,
overtog han i 1913
(1923) Købmandsgaarden i den gamle Bydel i Vejen.
Han afstod Forretningen i 1926
(1932) og har siden boet i Askov og Vejen.
Han havde ingen Slægtninge, men blev trofast passet
af Fru Postbud Bøttker.
Han begraves Fredag Eftermiddag fra Vejen Kirke.


Vor
kære, gamle Ven,
fhv.
Købmand
J. P. Dalsskjold
er i Dag afgaaet ved Døden.
Vejen, den 3. Juni 1946.
Musse og Hans Bøttker
Begravelsen er bestemt til
Fredag 7. Juni
Kl. 14,30 ved Vejen Kirke.
Evt. Kranse bedes sendt til Kapellet.