"Urupgaard"
Gl. Skolevej 9
Maltbæk Mark, 6600
Vejen
BOGMÆRKER
1991/93
KORT BESKRIVELSE I "DANSKE GÅRDE"
1961 BRANDEN
PÅ URUPGAARD
1943 1934
1930
1920
1918
1916
STILLINGSANNONCER
- klik på
blå markeringer for link til relevant punkt på
siden -
- kom retur hertil med klik på pil øverst til
venstre på skærm -
2020
Nedkørslen til
"Urupgaard"
en junidag i 2020.
- når pil bliver til hånd på billeder - klik
for større formater -
- først eet klik og når lup+ ses kan klikkes for
endnu større format -
- og kom tilbage til denne side med klik på pil
øverst til venstre på skærm -
Vi er stadig på vej.
Avlsbygning fra 1999.
Det var her at den i 1961 nedbrændte ladebygning stod.
Gennem avlsbygningens portal ud til gårdspladsen med stuehuset.
Og denne smukt proportionerede bygning har fået en pris.
Nemlig en pris for medvirken
til Vejen Kommunes forskønnelse.
Og det er Steffen M. Søndergaards Tegnestue i
Vejen -
- der har stået for udførelsen.
Bag stuehuset
står et tvillingepar: To imponerende bøgetræer.
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg -
- er et op til 40 m højt, løvfældende træ -
- med en tæt krone, som er bredt hvælvet.
Frø og blade indeholder
det giftige alkaloid fagain.
Løvet er langsomt nedbrydeligt og danner morr på
sur bund.
Træet kan normalt blive 250 år gammelt.
Bøgetræet fik i løbet af romantikken status
som dansk nationaltræ -
- (i modsætning til egen, der opfattedes som
enevældens træ) -
- og indgik også i den danske nationalsang.
Bøgen kom til at stå for det brede folk (og
folkestyret) -
- fordi den endnu i slutningen af 1800-tallet -
- udgjorde mere end halvdelen af det danske
skovareal -
- hvilket blev afspejlet af nationalromantikkens
malere og digtere.
Den dannes ofte over en sandet råjord -
- og gerne med en trævlet førne som
udgangsmateriale.
Typen er fattig på gødningsstoffer -
- og den er sur med et pH,
der ligger under 5,5.
Af disse grunde findes der næsten ingen regnorme i
jorden.
Førne er alt det organiske stof, som
ligger på jorden -
- men som endnu ikke er nedbrudt.
Romantikken er en kulturstrømning i
1800-1870 i Europa.
Perioden varede til realismen og naturalismen.
I musikken svarer den til impressionismen.
Nationalromantikken er en åndshistorisk
retning.
Og den er den gren af romantikken -
- som beskæftiger sig med folk og folkekultur.
I et hjørne finder vi et
kastanjetræ med røde blomsterstande.
Rød hestekastanje (Aesculus x carnea)
-
- er et mellemstort, løvfældende træ -
- med en lavt kuplet krone og krogede,
udstående grene.
Frugterne indeholder giftigt saponin og kan ikke
spises.
Træet er en hybrid mellem den
almindelige hestekastanje -
og en nordamerikansk hestekastanje-art (A.
pavia).
Det lille træ til højre er et
platantræ.
Der står platantræer på
"Rådhuspladsen"
i Vejen
-
- som der også står plataner på hovedstrøgene i
flere af Europas hovedstæder.
Hvorfor mon ?
Fordi de er resistente over for bilos og anden
byforurening !
Og bagsiden af stuehuset er lige så smukt proportioneret som forsiden.
I landskabet omkring
bygninger findes der mange interessante træer og
gevækster.
Den storbladede skræppeagtige plante er en
Gunnera.
Den stammer fra Chile og er opkaldt -
- efter den norske botaniker Johan Ernst
Gunnerus (1718-73) -
- som også var biskop i Trondheim.
Planten kan blive 2 meter høj.
Til venstre for
Gunnera'en står et Kastanjetræ.
Kastanje
(Castanea) er udbredt med 8 arter i Europa,
Asien og Nordamerika.
Det er løvfældende træer med lange, hanlige
ranker -
- og korte hunlige blomsterstande.
Frugterne er nødder, som sidder i pigget skål.
En sø med vand oprindeligt fra mergeludgravning.
Og ved søen en bro -
- hvorfra man kan fodre
karperne i søen.
Karpen
(Cyprinus carpio) er en fisk i
karpefamilien -
- og en
udbredt ferskvandsfisk i eutrofierede -
(
fra de græske ord eu = god + trofe = ernæring - dvs.
skabelse af velnærethed.
Ordet bruges med et lidt forskudt indhold om
søer og havområder -
- der indeholder for mange næringssalte,
især nitrat og fosfat
)
- søer og større vandløb i Europa og Asien
-
- men den
er blevet indført over hele verden.
Den kan blive op til 1,2 meter lang og veje op
imod 40 kg.
Den ældste kendte karpe blev 47 år gammel.
Vilde karper når dog kun 20-33% af den maksimale
vægt.
I Danmark dyrkes der et ekstensivt lystfiskeri efter
karpe.
På vejen rundt en uanselig
gevækst - som kan blive meget stor.
Det er en blodbøg.
En blodbøg kan nå en højde af ca. 40 meter og en
alder på 150 år.
Bøgen har altid været det træ, som danskerne
forbinder med Danmark.
Mens Sønderjylland var tysk havde de
dansksindede mange forskellige måder -
- at markere ders tilhørsforhold på -
- og en af dem var at plante en blodbøg på
gårdspladsen eller i haven.
Nedenfor rugmarken ligger
Kongeåvejen
-
- og dér ved
Kongeåen lå grænsen mellem
Danmark og Tyskland
1864-1920.
Til venstre skimtes
"Store Vindinggaard" -
- og det var åbenbart en vinding at
blive udflyttet fra Askov i sin tid.
Til højre fører en allé af træer op til
"Aagaard".
Og det var mellem
"Store Vindinggaard" og
"Aagaard" -
- at Malt-runesten blev fundet.
- blå markeringer er links til relevante
steder -
- kom tilbage hertil ved klik på pil øverst til
venstre på skærm -
Gården er omkranset af marker
med rug.
Rug (Secale cereale) eller Almindelig Rug er et 50-150 cm højt græs -
- der er meget brugt som kornart på
især sandede jorde.
Rug var
oprindelig et ukrudt i hvedemarkerne.
Da den gav langt bedre udbytte under danske
forhold end
hveden -
- gik man i vidt omfang over til at dyrke
rug.
Rugmel har en vis bageevne, selv om den er ringere end hvedens -
- men det gjorde, at rug blev de nordlige landes
brødkorn.
Da rugen samtidig er meget mere nøjsom, hvad
angår gødningskraft i jorden -
- blev den helt enerådende som jævne folks brød
(hvedebrød var "fransk" brød).
Rug
er altså både hårdfør og nøjsom.
Den angribes af svampen meldrøje, som kan
fremkalde alvorlige forgiftninger.
Af
rug
fremstilles
bl.a. følgende produkter: Rugmel, ymerdrys,
sigtemel -
- rugøl (og heraf canadisk whiskey -
rye-whiskey)
- forsøgte man at plante
byg til fremstilling af alkohol -
- da denne kornsort var den fremherskende i
Europa på dette tidspunkt.
Byg havde dog svært ved at vokse i det klima -
- der var i de oprindelige bebyggelser.
Man fandt derfor hurtigt ud af at dyrke
rug i stedet -
- da denne kornsort håndterer store udsving i
temperaturer -
- meget bedre end
byg.
Rye whisky var derfor den foretrukne type i
mange år -
- inden bourbon overtog førertrøjen.
Og en
Til
- og processen er - spiring, gæring og
destillation.
Og også byggen kan komme fra marker i Jylland.
Stauning
Rye fra Stauning Whisky i
Skjern -
- er sammensat af både maltet
rug og en mindre del
maltet
byg.
Og rugen og byggen er fra marker omkring
destilleriet.
- og så lidt poesi -
- i 1906 skrev Jeppe Aakjær digtsamlingen
"Rugens Sange" -
- 9. udgave kom i 1926 og med 10. udgave i 1941
-
- var i alt trykt 33.250 eksemplarer.
- her et par vers -
Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens
(høj rug) Rod,
jeg lytter og jeg lytter, til det synger i mit
Blod;
den hvide Rug, den blide Rug, som mod min
Tinding slaar
- det er som Tusind Fingre smaa paa Søvtangenter
gaar.
Det lyder som af Leg i en spændbuet Hal,
hvor Dansen lokker Ringlelyd af Lampernes
Krystal.
Det Lokkespil, det Klokkespil fra Sommerrugens
Top,
det er den kjære danske Lyd, hvorved vi voxed
op.
Det er på tide at træde ud af
den historiefortælling som dette gårdbesøg var.
Og vi benytter denne trædesten - som sikkert
også har en historie at fortælle.
Et sidste kig på avlsbygningens facade mod gårdspladsen -
- og på uglen på sin piedestal.
Er vi ikke blevet en lille smule mere uglekloge - af besøget.
Man kan kun blive imponeret af det, der sker ude i naturens store værksted.
- retur til bogmærker - ñ
Indkørsel til
"Urupgaard"
på Gl. Skolevej 9
-
- som det så ud i november
2017.
Hans Sørensen overtog
gården i 1970 fra Johannes
Crafack.
Areal 22 ha.
Stuehuset er
af ældre dato.
Avlsbygningerne består af kvæg- og svinestalde -
- begge
genopført efter brand i 1961
samt lade fra 1961.
H.S. ejer og
driver også Kongeåvej (54) 49, 6600 Vejen.
Iflg. DANSKE GÅRDE I TEKST OG BILLEDER - RIBE
AMT - BIND II B
Samlet og udgivet af Forlaget Danske Landbrug
1991 / 93.
Se også: "Store Vindinggaard" - Kongeåvej 49
Klik på overskriften i avisen
Frit Folk fra 13. december
1961 -
- og læs om branden på
"Urupgård".
- kom tilbage hertil med klik på pil øverst
til venstre på skærm -
Annonce i Herning Avis 27. februar 1943.
Annonce i Ribe Stifts-Tidende 28. december 1934.
Annonce i Hejmdal 31. marts 1930.
Annonce i Kolding Folkeblad 9. september 1920.
Annonce i Kolding Folkeblad 9. september 1918.
Annonce i Kolding Folkeblad 14. marts 1916.