Torvet
Oldtidsfund - kværnesten fra Jernalder
Udgravninger - til vand
og fjernvarme
Omkring et træ på Torvet i
Askov -
- ligger nogle kværnesten fra jernalderen.
Udsnit af tekst fra kapitlet
"Fra folkevandringstid til vikingetid" -
- fra "Askov - En historisk billedbog".
Tæt på en af kværnestenene.
Og her en anden med den udhulning i stenen, der gjorde kværningen mulig.
LEKSIKON
En skubbekværn
er en enkel type kværn -
- der kan anvendes til formaling eller grutning
af korn til mel.
'Løberen' er en mindre sten - der skubbes mod
'liggeren' -
- hvor kernerne er fordelt i en større eller
mindre fordybning.
Skubbekværnene
har været anvendt i
stenalderen -
- i Danmark fra omkring 4000 f. Kr. til ind i
første årtusinde e. Kr. -
- hvor
drejekværnen vandt indpas.
I vikingetiden afløses
skubbekværnen af
drejekværnen
-
- som gjorde det mere overkommeligt at male korn
til et stort hushold.
Drejekværnen
består af en cirkulær flad fastliggende sten som
underligger -
- med en tilsvarende – men roterende overdel –
en løber.
Liggerens overside og løberens underside har
tilhuggede maleflader.
Gennem et hul i løberens midte fylder man kornet
i kværnen.
Løberen drejes via en pind eller en
skindstrimmel -
- som sættes ind i et hul i løberen.
Ved at dreje løberen presses kornet langsom ud
mellemm stenene -
- mens det males.
Kværnstenene
blev tilhugget på en særlig måde med lange
riller -
- som gør, at kornkernerne og deres skaller
bliver revet i stykker.
Mønstertilhugningen af kværnstenene var særlig
god til at findele især rug.
Løsrevne stenartikler kom under formalingen ud i
melet.
Denne tilsætning sled stærkt på tænderne -
- hvilket kan sespå tænderne i kranier fra
vikingetiden.
Info fra Ribe Vikinge Center
LEKSIKON
Skåltegn er runde fordybninger, 5-10 centimeter i diameter -
- hugget ind sten og klippevægge -
- som regel i forbindelse med
hellerristninger.
De fleste skåltegn stammer fra
bronzealderen
-
- men forekommer også i
sten- og jernalderen.
Deres betydning er usikker -
- men fordybningerne har været fortolket -
- som symbol på kvindelg frugtbarhed.
En helleristning er en arkæologisk betegnelse for billeder -
- af mennesker, dyr, genstande og symboler -
- af geometrisk eller mere abstrakt type, som er
hugget, skåret, slebet -
- eller malet på bjergsider, stenflader og også
på fritstående sten.
Som regel findes helleristningene på synlige
steder -
- mens især de malede findes i huler.
Stenalderen er en forhistorisk periode -
- der forekommer i de fleste områder af verden
kendetegnet ved -
- at redskaber blev lavet af sten, knogle, horn,
tak eller tand.
Desuden blev redskaber fremstillet -
- af en række mindre hårde materialer, f. eks.
træ.
Man kan også sige, at redskaber aldrig blev
fremstillet ved at smelte metal.
Bronzealderen er kulturperioden mellem
stenalder og jernalderen.
Perioden har navn efter bronze -
- der var det mest avancerede materiale til
redskaber, våben og smykker.
Inddelingen af
oldtiden i tre
perioder; sten-, bronze- og jernalder
-
- blev udtænkt af den danske arkæolog Christian
Jürgensen Thomsen.
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet -
mellem ca. år 500 f.Kr. til år 800 e.Kr.
Perioden før
jernalderen var
bronzealderen -
- og perioden før
bronzealderen var
stenalderen.
Stenalderen, bronzealderen og jernalderen
-
- udgør tilsammen
oldtiden i Danmark.
Jernalderen bliver efterfulgt af -
-
vikingetiden og den tidlige middelalder.
Se også oldtidsfund ved Askovgaard og på Boesens Mark.
Og i oktober
2022
er der udgravning -
- ikke til oldtidsfund -
- men til nedlægning af fjernvarmerør.
I april
2023 er det
vandledningsnettet -
- der skal moderniseres.
