Skibelund Krat

Tilbage til Skibelund Krat      Til Øster Skibelundvej

Til Vejenvej     Til Startsiden

MINDESMÆRKERNE I SKIBELUND KRAT 

Bogmærker

Jacob Christian Lindberg   H. D. Kloppenborg   Jacob & Ingeborg Appel

H. Svejstrup   Cornelius Appel   Heinrich Nutzhorn  

Ludvig & Charlotte Schrøder

Poul la Cour   Peder Larsen af Dons   Claus J. Dall   N. J. Termansen

Sofus & Amalie Høgsbro   Jørgen Bukdahl   Hans A. Krüger   Svend Høgsbro

Elever fra Skibelund Efterskole   Knud H. Pedersen & Georgia la Cour

Morten Eskesen   Thor Lange

Magnusstenen   Modersmaalet   Genforeningsstenen

1864 - 1920

De 22 mindesmærker i Skibelund Krat er en fortælling
om 56 års national indsats for bevarelsen af danskheden i det tabte land.

18 af mindesmærkerne er for navngivne - med for- og efternavne - MÆND !

4 af disse mindesmærker- er også navngivet - KVINDER !

1.
Jacob Christan Lindberg

Jacob Chr. Lindberg

Præst, lærd orientalist (ypperlig bibeloversætter), blev Grundtvigs våbendrager.
Knyttede kontakt med vakte kredse og skabte derved
det folkelige grundlag for grundtvigianismen.
 
Dette første minde blev rejst og afsløret i Skibelund Krat 3. november 1869, 
og blev bekostet af Peter Larsen af Dons, som der selv er rejst mindesten for i 1877.
Mindesøjlen er udført i klassicistisk stil.

Vakte kredse / de gudelige bevægelser.
Kristelig folkebevægelse i 1800-tallets Danmark,
der markerer begyndelsen på de demokratiske strømninger,
der konkretiseres i en demokratisk grundlov.
Religiøs opvækkelse blandt almindelige mennesker,
der ikke syntes om det, de hørte i skolen eller i kirken.

Grundtvigianisme.
Kirkelig retning, der bygger på Grundtvigs kristendomsopfattelse.
En lavkirkelighed, der betoner sakramenterne (dåb og nadver),
men ikke har større interesse for embede eller forfatning.
Kristelig og folkelig vækkelsesbevægelse,
som gennem kirkelig frihedslovgivning og højskolerne
har præget Danmark, især landbostanden.

- klik på billeder for større formater -

2.
H. D. Kloppenborg

H. D. Kloppenborg

Sønderjysk storbonde. Han byggede "Villa Frihed".
Spillede en afgørende rolle for videreførsel af den første dansk højskole i Rødding,
der efter krigen i 1864 blev flyttet til Askov.

Se også: "Villa Frihed" på Frihedsvejen 

3.
Jacob & Ingeborg Appel

JACOB APPEL f. RØDDING 23-4-1866 d. ASKOV 31-12-1931
INGEBORG APPEL f. SCHRØDER f. ASKOV 26-6-1868 d. ASKOV 5-11-1948

Jacob Appel

Højskolemand, politiker (venstremand) og fysiker.
Lærer i Askov fra 1890. Forstander 1906-28 efter sin svigerfader Ludvig Schrøder.
Kultusminister 1910-13, undervisningsminister 1920-24, 1922-24 tillige kirkeminister.
Skrev 1896-97 sammen med Poul la Cour "Historisk Fysik".

Ingeborg Appel

Datter af Ludvig Schrøder, gift med Jacob Appel.
Lærerinde på Askov Højskole
og leder af den i sin mands ministertid 1910-13 og 1920-24.

Se også: Askov Højskole - Maltvej 1 - Askov

4.
H. Svejstrup

Hans Christian Janus Nikolaj Baltzer Krarup Svejstrup

Præst i Rødding og Skrave,
men da han i 1867 nægtede at aflægge ed til den tyske konge blev han afskediget.
Blev så i 1870 præst i Vejen og Askov-lærernes præst.
Han var blandt de ca. 40 personer, der var med til at stifte Skibelundforeningen.

Se også: Vejen gamle Kirke

5.
Cornelius Appel

Cornelius Appel (1821 Sønderjylland -1901 Odense)

1864 afskediget som lærer i Tønder.
En fri børneskole, som han begynder på Rødding Højskole, bliver lukket af preusserne.
Driver så i ti år - til 1874 - pigehøjskole om sommeren.
Men da han - på opfordring fra bønder på egnen - vil starte vinterhøjskole for karle,
griber preusserne ind og forbyder enhver højskoleundervisning i Rødding.
Han bliver præsteviet i Askov
og virker som Sønderjyllands første frimenighedspræst til 1889.

6.
Heinrich Nutzhorn

Heinrich Nutzhorn

Højskolelærer og komponist. 1865-1921 knyttet til Askov Højskole.
Lærer hos Ludvig Schrøder i sang, musik og Danmarkshistorie
i både Rødding og Askov.
En fin komponist og skaber af den første højskolesangbog.

- klik på billede for større formater -

7.
Ludvig & Charlotte Schrøder

LUDVIG SCHRØDER 1836 - 1908
CHARLOTTE f. WAGNER 1842 - 1904

DAG OG DAAD ER KÆMPERIM

Ludvig Schrøder

Forstander for Rødding Højskole 1862-64 og Askov Højskole 1864-1908.
Schrøder fik i og omkring Askov rejst flere skoler: -
Sløjdskolen, en husflidsskole, en efterskole og Ladelund Landbrugsskole,
desuden landbrugsforsøgsstationen
og sammen med Poul la Cour den elektricitetsproducerende vindmølle.

Charlotte Wagner

Om Charlotte Wagner se Dansk kvindebiografisk Leksikon

8.
Poul la Cour

POUL LA COUR
FØDT DEN 13 APRIL 1846
DØD DEN 24 APRIL 1908

SOM HIMLENS LYS
GØR LYST I VOR ØJE
SÅ TANKEN TÆNDES
AF LYS FRA DET HØJE

Poul la Cour

Lærer ved Askov Højskole fra 1878.
Opfandt tonehjulet og arbejdede især med udnyttelse af vindkraften.
Har skrevet Historisk Matematik (1888) sammen med J. Appel
og Historisk Fysik (1896-97).

Se også: "Askovhus" - Møllevej 17
Poul la Cour Museet - Møllevej 21 og Askov gl. Kirkegård

9.
Peder Larsen af Dons

Peder Larsen af Dons

Lægprædikant og bonde Peder Larsen
var født på Fyn og kom tidligt med i de gudelige forsamlinger dér.
Han giftede sig til gården Skræppenborg,
men da konen døde flyttede han til Dons ved Kolding.

10.
Claus J. Dall

CLAUS J. DALL
af Kjöbenhoved
f. 27. April 1814, d. 28. Juni 1872

Claus J. Dall

Stenen, der er hentet på Claus J. Dalls egen mark,
blev afsløret ved grundlovsfesten 1877 sammen med mindestenen for Peder Larsen
og med Nutzhorn som hovedtaler.
Han gjorde et stort arbejde for anlæggelse af møde- og mindepladsen i Skibelund Krat.

11.
N. J. Termansen

Niels Jokum Termansen

Han var den anden, der efter Lindberg i 1893, blev rejst mindesten for i Skibelund.
Han blev den første bonde, der blev valgt ind i Landstinget,
og blev på grund af sin store viden kaldt "Danmarks lærdeste bonde".

Se også: -

Avisartikel om Marie Termansen i Kolding Folkeblad 31. juli 1906

Leksikonartikel om N. J. Termansen i Wikipedia - den frie encyclopædi

12.
Sofus & Amalie Høgsbro

Sofus Høgsbro og Amalie Høgsbro

Politiker. Grundtvigsk teolog. Forstander for Rødding Højskole 1850-1862.
Folketingets formand 1887-94 og 1895-1901.

- klik på billede for større formater -

13.
Jørgen Bukdahl

Jørgen Bukdahl

Forfatter og højskolelærer.
Skrev om nyere nordisk åndsliv bl.a. i "Det skjulte Norge" (1926)
Mindesmærket for Jørgen Bukdahl er det sidste, der er blevet sat op i Skibelund.
Det er en tilhugget sten af granit / gnejs.

Se også: "Huset på "Bjerget" - Melvangvej 7 - Askov

14.
Hans A. Krüger

Hans A. Krüger

Sønderjysk politiker. Gårdmand i Bevtoft. Stændermedlem.
Protesterede mod slesvigholstenerne i Rendsborg 18. marts 1848.
Rigsdagsmedlem i Berlin fra 1867.
Fastholdt protestpolitik mod det tyske styre.

- klik på billede for større formater -

Se også: Temaer / Skoler & Undervisning / Eskesen og Krüger

15.
Svend Høgsbro

Svend Høgsbro

1895-1909 medlem af Folketinget (Venstre).
Trafikminister 1905-1908. Justitsminister - efter Alberti - 1908-1909.
Søn af Sofus Høgsbro.

- klik på billede for større formater -

16.
Elever fra Skibelund Efterskole

Faldne elever fra Skibelund Efterskole

Se: Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole / Historie

- klik på billede for større formater -

17.
Knud H. Pedersen & Georgia la Cour

Knud H. Pedersen og Georgia la Cour

Knud Pedersen begyndte en friskole i Skibelund efter at de tyske myndigheder
erklærede ham "moralsk uskikket" til at undervise i Sønderjylland.
Han begyndte i Skibelund med 30 elever,
hvoraf de 14 kom fra egnen syd for Kongeåen.
I 1884-85 forbød tyskerne skolepligtige børn at gå i skole i Danmark,
hvorpå Knud Pedersen gjorde skolen til en efterskole og kostskole.
Både Knud og Georgia gjorde et stort arbejde for Skibelundforeningen.

Deres hus "Knudsbo" blev bygget i 1909 som aftægtsbolig for dem.
Senere boede folketingsmand Erik Appel i huset.
I 1975 blev huset købt af efterskolen som lærer- og pedelbolig.

- klik på billede for større formater -

18.
Morten Eskesen

Morten Eskesen

Friskolemand og folketaler. Udgav en sangbog.
Skrev fædrelandske sange og satte musik til digte af bl.a.
Grundtvig og Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910).
Inskriptionen på mindesmærket er af Bjørnson.

Morten Eskesen var - som det også fremgår af inskriptionen - vandrelærer.
En omgangslærer eller vandrelærer var en lærer,
der drog fra sted til sted i tyndt befolkede områder
for at meddele nødtørftig undervisning.
I det 20. århundrede kendtes vandrelærere i Sydslesvig;
de underviste i dansk, især i områder,
hvor der ikke var mulighed for dansk skolegang.

- klik på billede for større formater -

Se også:Temaer / Skoler & Undervisning / Eskesen og Krüger

19.
Thor Lange

DIGTEREN
1851 THOR LANGE 1915

FREM BLEV FØRT
VOR GRÆNSEPÆL
GODE SKJALD
I STEN DU FAST
VARSLET SKREV
FØR HJERTET BRAST
GLÆDE GUD DIN
DANSKE SJÆL

Thor Lange

Thor Lange filolog og forfatter. Lærer i klassiske sprog i Moskva.
Blev i Rusland til sin død,
fra 1906 som privatmand på sin russiskfødte hustrus gods i Ukraine.
Skænkede Danmark adskillige nationale mindesmærker.

Se også: Avisomtale 1911

Sten og relief er udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen.

- klik på billede for større formater -

Se også: Vejen Kunstmuseum - Østergade 4

20.
Magnusstenen

Magnusstenen

Mindestenen er udført af billedhugger Niels Skovgaard (1858-1938) -
- og blev afsløret 28. september 1898 -
- på årsdagen for slaget på Lyrskov Hede i 1043.
Mindestenen var en gave fra Thor Lange og hustru.

Slaget på Lyrskov Hede stod mellem danskerne og nordmænd -
- under den norske kong Magnus den Gode (1024-1047) -
- på den ene side og venderne på den anden.
I 1043 trængte en stor, vendisk hær op sydfra i Sønderjylland -
- hvor de hærgede og plyndrede.
De fik samlet sig et stort og rigt bytte og vendte derefter hjemad.
På Lyrskov Hede, 5-6 km nordvest for den daværende Hedeby -
- hvor Slesvig ligger i dag -
- ventede en dansk-norsk hær på dem, parat til kamp.
Slaget på Lyrskov Hede blev kort -
- og omkring 15.000 vendere menes at have mistet livet.

Ifølge sagnet fik Magnus kampmod -
- da han natten inden slaget i drømme -
- hørte klokken ”Glad” i St. Klemens kirken i Nidaros / Trondhjem / Trondheim.
Desuden kan man i Saxos Danmarkskrønike læse -
- at Magnus fik tilnavnet "den Gode", fordi han slog så mange vendere ihjel i slaget.

- klik på billede for større formater -

Olav den Hellige blev gravlagt i St. Klemens kirke i Trondheim.
Men Nidarosdomen er nu Olav den Helliges gravkirke.
I juli 2016 blev seks nye klokker ophængt -
- i den nye katolske St. Olav kirke i Trondheim.
Én af klokkerne fik navnet "Glad".
Som den oprindelige klokke i St. Klemens kirken.

Se ekstern link til: St. Olav kirke

5. juni 2018 - 6. januar 2019

- var der udstilling på -

Vejen Kunstmuseum

- om Niels Skovgaard

21.
Modersmaalet

Hun
Lægger os på Læben
Hvert godt og kraftigt Ord

Digteren Edvard Lemcke 1815 - 1897
Historikeren A. D. Jørgensen 1840 - 1897

Modersmålet

Kunstværket - i jugendstil - er udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen
og blev afsløret ved et møde 27. juni 1903.

Mindesmærket er en gave fra Konferensraad Axel Heide

Edvard Lemcke er kendt for "Vort Modersmål" (1859).
Hans litterære hovedværk er oversættelse af Shakespeare (1861-73)

A. D. Jørgensen har bl.a. skrevet
"40 Fortællinger af Fædrelandets Historie" (1882), der vandt stor udbredelse.

- klik på billede for større formater -

22.
Genforeningsstenen

Genforeningsstenen

Den sidste sten mod øst langs stien er en tre meter høj granitsten,
fundet på en mark i Læborg.
Stenen er den største del af den fundne sten.
To andre dele er h.h. gravsten for Feilberg på Askov gl. Kirkegaard -
- og genforeningssten i Rødding.

Inskriptionen på stenens vestside er af Kai Hoffmann (1874-1949).

"Den danske Sang er en ung, blond Pige"  - skrevet til et sangstævne i 1924 -
- af Kai Hoffmann - er med melodi af Carl Nielsen blevet folkeeje.

På stenen er også kongerne Christian IX's og Christian X's våbenskjolde
med årstallene 1864 og 1920.

- klik på billede for større formater -

Indskriften på det allersidste mindesmærke
- på den side, der vender væk fra rækken af mindesten - og mod øst -
- er forfattet af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941).

Mændene fra Vesterhavets kyster til Stillehavet
er de britiske, amerikanske og canadiske soldater,
som kæmpede mod tyskerne i Første Verdenskrig.
Danmark var neutralt.

Et af de mere blodige slag i Første Verdenskrig,
og et af dem, der forekom allermest meningsløst,
var slaget ved Somme, Frankrig, der varede mere end 4 måneder.
Flere end 300.000 soldater mistede livet i den forbindelse.
Der var over 60.000 døde, sårede, tilfangetagne
og forsvundne engelske soldater bare på den første dag,
heraf lidt over 20.000 faldne.

Vore brødre søndenå er dem, der blev boende syd for Kongeågrænsen efter 1864.
Nogle flygtede til Danmark og ca. 50.000 emigrerede til USA.
Omkring 35.000 blev indkaldt til den tyske hær og deltog i krigen på alle fronter.
I Mindeparken ved Marselisborg Slot i Aarhus
er der på mindemuren indhugget navne på 4.140 af de 5.300 faldne.

- klik på billede for større formater -

Se også:

Kongerejsen i 1920 med besøg i Skibelund Krat

Dagbog November 2018 / Kalender

Dagbog Maj 2020 / Kalender

____________________________________

Oplysningerne er fra forskellige kilder og bogen -

"Myten om Kongeådalen - Fra Ribe til Skibelund"
af Poul Engberg m. fotos af H.-Aa. Gade
Forlaget Vartov 2007

De her viste billeder er stillet til rådighed af H.-Aa. Gade

Se også: Skibelund Krat

Et hefte udgivet af Turist- og Borgerforeningen for Vejen og Omegn efter 1985.
med en beskrivelse af Skibelund Krat og 21 mindesten.

Den 21. Mindesten ( nr. 16 ) - for de 66 elever - fra Skibelund Efterskole -
- der faldt i de to verdenskrige - blev rejst i 1957.

Den 22. og sidste mindesten ( nr. 13 )  - for Jørgen Bukdahl ( 1896-1982 ) -
- blev rejst i 1996.

Se også et moderne kunstværk: "Lenticula"  i Skibelund Krat