HUSBYGNINGSKUNST / ARKITEKTUR

THE ART OF HOUSEBUILDING   /   ARCHITECTURE

 

Tilbage til Temaer

 

- blå markeringer er interne og eksterne links -
- kom tilbage til siden ved klik på pil øverst tv. på skærm -

 

BOGMÆRKER

2017 GLADE HUSE     HVEM BYGGEDE & BYGGER  

BYGGESTIL     1917 ARKITEKTHONORAR

1915 BYGMESTER SØGER      1900 ASKOV KIRKE  

1891 HUSBYGNINGSKUNST (KOLDERUP)

NATIONALROMANTIK / HISTORICISME

1888 HUSBYGNINGSKUNST (GNUDTZMANN) 

 

HVEM BYGGEDE & BYGGER

HVEM BYGGEDE & BYGGER

HUSE - GADER - VEJE - BROER

I VEJEN – ASKOV - MALT

Arkitekter - Ingeniører - Entreprenører – Håndværkere

Klik på blå markering og se register over det -
- der er blevet planlagt, projekteret og bygget i Vejen, Askov og Malt -
- siden de første bosættelser i stenalderen til i dag.

 

BYGGESTIL

BYGGESTIL

Bedre Byggeskik     Murermestervilla     Bungalow     Enfamilieshus

Matrikler     Nummerering      Koter

Bærende elementer     Tegl og Mur     Kviste Karnapper Gesimser

 

Bedre Byggeskik bygninger i Vejen

Læs avisartiklen "Bygningernes historie" -
- om bl. a. arkitekt Ivar Bentsen (1876-1943) - huset på
Møllevej 23 -
-
"Askov Nedergaard" og "Gaarden"
.

 

2017

"Det gælder om at lave bygninger, der gør folk glade"

Tegnestuen 3XN er en af Danmarks største eksportører af dansk arkitektur.
International succes med en blanding af -
- adfærdspsykologi, funktionalitet og Grundtvigs tanker.
En bygning skal tilføre noget godt til stedet og til de mennesker, der skal bo der -
- arbejde der eller bare gå forbi bygningen.
Ifølge arkitekt Kim Herforth Nielsen kan vi bl.a. takke andelsbevægelsen og Grundtvig for -
- at en moderne dansk tegnestue som 3XN hviler på en tankegang om -
- at arkitektur skal gøre en positiv forskel for menneskene.

Citater fra -
- Morgenavisen Jyllands-Posten - Bolig / Arkitektportræt
19. november
2017

 

Overskrift i Jyllands-Posten / Bolig / Nybyggeri / Horisont 3. marts 2017.

Overskrift i Jyllands-Posten / Bolig / Nybyggeri / Tendens 3. marts 2017.

 

2014

Er alle dine bygninger registreret i BBR ?

Vejen Kommune sætter nu yderligere skub i BBR-indsatsen -
- og opfordrer alle boligejere til at kontrollere -
- at de oplysninger, der findes i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er korrekte.
Det er ejeren af en ejendom, der har ansvaret for at bringe orden i registreringen.
Skal man købe en ejendom er det en god idé at tjekke -
- om der er givet tilladelse til opførelse af alle bygninger.
Bygninger, der ikke er registreret i BBR, er muligvis ikke dækket af forsikring.
Er oplysningerne forkerte kan det koste dyrt.
En lovliggørelsessag afgøres på samme åde som en byggesag.
Er man i tivil kan man henvende sig til Teknik & Miljø i Holsted.

Følgende oplysninger skal registreres i BBR: -
Beboelsesbygninger, erhvervsbygninger, om- og tilbygninger -
- udestuer (opvarmede / uopvarmede), garager og carporte -
- udhuse (skur, værksted, redskabsrum o.l.) -
- åbne overdækninger, drivhuse, pavilloner og faste legehuse.

Iflg. Ugeavisen Vejen 25. marts
2014

Se ekstern link til OIS - Den Offentlige Informationsserver

 

1918

Meddelelse i Kolding Social-Demokrat 9. december 1918.

 

1917

Arkitekthonorar for tegning og overslag i 1914 godkendt i 1917.

Strid om Arkitekt-Honorar.
I Eftersommeren 1914 ferierede i
Bækbølling en københavnsk Arkitekt.
En Gaardmand i Tobøl, som Arki-
tekten lærte at kende, opfordrede
ham til at levere Tegning og
Overslag til en Bygning, som var
beregnet til at skulle koste ca. 15,000
Kr. Arkitekten forlangte som Hono-
rar 2 pCt. af denne Sum. Gaard-
ejeren syntes, at dette var lovlig
meget; men da Retten nu har
haft Lejlighed til at dømme Par-
terne imellem, slap han ikke billigere.
 

Meddelelse i Kolding Folkeblad onsdag den 11. juli 1917.

 

1915

Annonce i Kolding Folkeblad 16. juni 1915.

Hvad var bygmester Hans Larsens adresse og hvilke arbejder udførte han ?

 

1900

Askov Valgmenighedskirke er opført i 1899-1900 -
- af murermester Andersen fra Askov.
Og han er med til at taksere brandskaden efter branden på "Buskagergaard".

Hvad var murermester Andersens adresse og hvilke andre byggeopgaver udførte han ?

 

NATIONALROMANTIK / HISTORICISME

Nationalromantik er en betegnelse for en byggestil i Danmark og Skandinavien -
- i perioden ca. 1890 til 1910.
Stilen kan ses både som en videreførelse af historicismen og en modreaktion mod denne -
- idet dens udøvere fortsatte den eklektiske tilgang -
- hvor romantiserende elementer fra nordisk vikingetid blev koblet -
- med stilelementer fra italiensk renæssance -
- mens de samtidig forfægtede materialeægthed og funktionalitet.
Materialerne skulle have et regionalt præg -
- hvorfor de foretrukne materialer i Danmark blev tegl (især rød) til mursten og tagsten -
- granit (fra Bornholm) til sokler, trapper og skulpturel udsmykning -
- og træ til tagkonstruktioner.
Historicismen eller Eklekticisme er en fællesbetegnelse -
- for en europæisk arkitekturstrømning, der efterlignede tidligere stilarter.
I Europa blomstrede den anvendt i perioden ca. 1820-1900.
I Danmark især i perioden 1850-1910 og i kirkearkitektur helt frem til omkring 1940.
Eklekticisme
(græsk eklektikos "udvælgende"), er en tankegang, eller tilgang -
- der opstår ved at forene forskellige ideer, også selvom de måske kan virke uforenelige.

 

1891

HAANDBOG
I
HUSBYGNINGSKUNST


AF
EDVARD KOLDERUP

INGENIØR-KAPTEIN
LÆRER VED DEN MILITÆRE HØJSKOLE



KRISTIANIA
H. ASCHEHOUG & CO.S FORLAG
HOVEDKOMMISSIONÆR FOR DANMARK
H. HAGERUP

1891

Ovennævnte bogværk på over 450 sider af Edvard Kolderup -
- er blevet digitaliseret  og lagt ud på Internettet til fri benyttelse -
- som resultat af et frivillighedsarbejde udført i Projekt Runebergs regi.

Biografiske oplysninger om Edvard Kolderup endnu ikke fundet.

Den meget udførlige håndbog er et forbilledligt stykke pædagogik.
Og det var dengang man kunne bygge huse og meget andet -
- uden brug af den software, som nutidens arkitekter og ingeniører ikke kan undvære.
Som f. eks.: -


C
omputer Aided Design (forkortet CAD) -
- er en lang række af computerbaserede værktøjer -
- der assisterer arkitekter, ingeniører og andre ved design og designrelateret arbejde. Anvendes indenfor forskellige brancher, hvor der er behov for -
- design, tegning, konstruktion og bygning af et emne.

Alt vedrørende et husbyggeri er detaljeret beskrevet og illustreret i håndbogen.
Og som et enkelt eksempel -
- kan her ses en kort beskrivelse af en tilføjelse til en skorsten -
- en såkaldt pibehat til forhindring af forkert træk i skorsten.

Se også: Dagbog Februar 2018

Projekt Runeberg grundlagt i 1992 er et åbent og idealistiskt initiativ -
- for at skabe og samle frie elektroniske udgaver af klassisk nordisk litteratur og kunst.
Projektet har sit navn af det amerikanske Project Gutenberg -
- og af Finlands nationaldigter Johan Ludvig Runeberg.

Projektet baserer sig på en begrænsning i ophavsretsloven.
70 år efter udløbet af ophavsretspersonens dødsår udløber ophavsretten -
- og hvem som helst må udgive værket.

Se ekstern link til: Runeberg om Kolderup.

Kristiania var navnet på den norske hovedstad Oslo fra 1624 til 1925.

 

1888

Vejledning i Husbygningskunst


Bognyt.


Vejledning i Husbygning.
Af Arkitekt Gnudtzmann.
(Hagerups Forlag)
I 1875 udarbejdede Professor Herholdt
en "Vejledning i Husbygningskunst",
den første Lærebog i dette Fag,
der fremkom her i Landet.
Da denne og hidtil eneste Bog
paa dette Omraade
saaledes nu er 13 Aar gl.,
har det ikke kunnet undgaas,
at den i adskillige Punkter er forældet,
da der paa dette som i andre Fag
naturligvis stadig fremkommer noget nyt,
medens andet bliver forældet.
Arkitekt Gnudtzmann,
der er Professor Herholdts Efterfølger
som Lærer ved den polytekniske Læreanstalt,
har derfor nu udarbejdet en ny Lærebog
paa dette Omraade,
der i Hovedsagen følger den foran nævnte,
men tilstræber en noget større Fyldighed,
og selvfølgelig søger at faa alt nyt med.
Bogen er særlig beregnet
for polyteknisk Læreanstalts Elever,
men vil selvfølgelig ogsaa være til Nytte
for Arkitekter og Haandværkere.
Og navnlig vil
alle unge Murer- og Tømrermestre
kunne have stor Nytte og Fordel
af en saadan, i et let fatteligt Sprog
skreven Anvisning.
Det første Hæfte omhandler
Kalk og Mursten og Begyndelsen af Murværk.
Bogen udkommer i 6 Hæfter à 75 Ø.

Boganmeldelse i Kolding Folkeblad onsdag 26. september 1888.

 

Johannes Emil Gnudtzmann (1837 – 1922) -
- var en dansk arkitekt og professor, far til Kaj Gnudtzmann.
Gnudtzmann fortsatte Johan Daniel Herholdts kunstneriske indstilling -
- ikke uden en vis selvstændighed, men tørt.
Hans dekorering af murværk med glasursten og fliser skabte en tid mode -
- og bidrog i hvert fald til at trænge stukarkitekturen tilbage.
Som praktiker var Gnudtzmann en dygtighed.
Hans lette gitterkonstruktioner af træ på Helsingør Skibsværft -
- inspirerede sammen med Herholdts tømmerkonstruktion over Hovedbanegården -
- Martin Nyrop til hans konstruktion af udstillingbygningen i 1888.
Han har udgivet en lærebog i husbygning (1888).

Kaj Svane Gnudtzmann (1880 - 1948) var en dansk civilingeniør og gymnasiast.
Han repræsenterede klubben Polyteknisk Gymnastikforening.

 

Johan Daniel Herholdt (1818 - 1902) -
- var en dansk arkitekt, professor, kongelig bygningsinspektør og borgerrepræsentant -
- der satte et afgørende præg på dansk arkitektur i anden halvdel af 1800-tallet -
- og påvirkede dansk arkitekturtradition helt ind i 1900-tallet.
Herholdt blev uddannet tømrersvend i 1837 og var tømrer indtil 1840.
I denne periode boede han sammen med en ældre bror -
- i en af Christiansborg Slots sidebygninger -
- hvorfra der var udsigt til byggepladsen for Thorvaldsens Museum.
han fulgte med interesse opførelsen af dette monumentale værk -
- og det er sandsynligt, at denne omstændighed har bestemt hans livsbane.
Samtidig gik han i de ledige måneder -
- som den gang var temmelig hyppige for unge håndværkssvende -
- på Kunstakademiet om aftenen og på tegneskole om dagen -
- først hos Gustav Friederich Hetsch, senere hos Michael Gottlieb Bindesbøll.
Af den første lærte han korrekt tegning og kendskab til den antikke stil -
- af den sidste kærlighed til kunsten uden hensyn til stilen -
- og respekt for en kunstners arbejde -
- idet han med opmærksomhed fulgte udførelsen af tegningerne til museet -
- som atter og atter omarbejdedes, før de tilfredsstillede mesteren.