Dagbog

 Oktober 2019

 

Til Dagbøger     Til Startsiden

 

BOGMÆRKER

GENBYGNING AF KUNSTMUSEET     STATIONSBYGNINGEN ROKKES PÅ PLADS

NØRREGADE 3 - VANDSKADE      NØRREGADE 7 - VANDSKADE

AFLØBSRENDER I FUNDAMENT

DER RIVES      OG DER RYDDES OP     HUSNUMREFORSØG

TOGTIDER POSTKASSE DRIKKEKUMME PÅSAT STATIONSBYGNINGEN

KUNSTMUSEET - INDGANGSPARTIET BYGGES     DER SPRØJTES

HVORDAN KOMME TIL KNUDEVEJEN

OKTOBER KALENDER

 

- klik for større format når pil bliver til hånd på billeder  -

 

GENBYGNING AF KUNSTMUSEET

En kølig dag i oktober kom to seniorer - som Ole H. kendte - på besøg.
De blev vist rundt og fortalt om arbejdets gang i Minibyen.

 

STATIONSBYGNINGEN ROKKES PÅ PLADS

Men lige pludselig var de to fhv. Falckreddere sat i arbejde.
Den genbyggede stationsbygning skulle rokkes på plads.

Der lægges kræfter i og redningsoperationen er ved at lykkes.

Ja, den tonstunge bygning er skubbet på plads med millimeters nøjagtighed.
Vi takker for hjælpen.

 

NØRREGADE 3 - VANDSKADE

Den anden weekend i oktober bød stedvis på kraftig regn og lokale skybrud. Landsgennemsnittet svang sig helt op på 39,1 mm regn.
Det er tæt på halvdelen af de 85 mm nedbør, der normalt falder på en hel oktober. Overgangen til mandag blev blæsende, stedvis med vindstød af stormstyrke -
- og et udsædvanligt varmepust med 19 graders varme -
- lagde sig over os kort før midnat.
Kigger man på fredagens nedbørsmængder alene -
- endte landsgennemsnittet på hele 23,0 mm.
Det er kun sket fire gange siden 2011!

Sådan lød en meddelelse fra DMI - Danmarks meteorologiske Institut.

Og al det vand kunne Nørregade 3 i Minibyen ikke holde ude.
Overtæt er huset nu heller ikke. Træk skal der jo også til.

Vandet stod derinde på gulvet. Og det skulle ud.

Der blev boret og så kom det ud.

Men det var også nødvendigt at bore ind ved bagsiden.

Det var hårdt arbejde og Harald afløste Johan.

Og så gik vandet.

Og efter dette går der en tørringsproces i gang.

 

NØRREGADE 7 - VANDSKADE

Og så er også Nørregade 7 ramt af vandskade.

 

Men granitsoklen kunne der ikke bores i.
Johan gav dog ikke op.
Afmonterede det ene kældervindue - og borede dér.

 

AFLØBSRENDER I FUNDAMENT

Men nu har vi hugget nogle afløbsrender ind i et fundament -
- her fundamentet til igangværende nybygning af Kunstmuseet.
Og hvilken larm og støv det gav anledning til.
Endnu et forsøg af utallige i vores kamp mod klimaændringerne.

 

HUSNUMREFORSØG

Det er på tide, at der sættes numre på husene. Her Jernbanegade 17.
Selvom der i sin tid ikke blev gjort det.
Nummeret en anelse større end 1:10.
Men det skal også kunne ses uden besvær fra en højde af 170-190 cm.

 

DER RIVES

Ved den nybyggede stationsbygning får Elon omgivelserne til at se lidt pænere ud.

 

OG DER RYDDES OP

Louis - der er god til at sætte kulør på tilværelsen -
- syntes der skulle ryddes op i skabet med malervarerne.
Og ser her med tilfredshed på resultatet.

 

TOGTIDER POSTKASSE DRIKKEKUMME PÅSAT STATIONSBYGNINGEN

Harald har arbejdet med 1:10-størrelser til Stationsbygningen.

Tavler om togtider og forsinkelser klæbes på.

Drikkekumme og postkasse skal der også være.

Det er ikke den solbeskinnede facade, der har fået de sidste detaljer påført.
Men med Danalim skal det nok komme til at sidde fast.

 

DER SPRØJTES

Karl K. sprøjter grønalger og andet uønsket bort.

 

KUNSTMUSEET - INDGANGSPARTIET BYGGES

Og så er der nogle detaljer ved bygning af Kunstmuseets indgangsparti -
- som byggerne vil kende helt præcist.
Der er sendt en fotograf ind til 1:1-størrelsen i Østergade -
- for at få klarhed på den sag.

 

HVORDAN KOMME TIL KNUDEVEJEN

Der er desværre ingen offentlig transportmulighed til Knudevejen.
Hvad der gør det vanskeligt at få flere medarbejdere til Minibyen.
Selvom adskillige seniorer inde i Vejen har givet udtryk for ønske om det.
Egen cykel, elcykel, kabinescooter eller bil er nødvendigt.
Men cyklerne - der en dag stod parkeret ved Knudevejen 17 A og B -
- var sandelig i ministørrelse.
Forklaring: Det var store cykledag hos vores nabo - Børnehaven Billingland.

 

OKTOBER KALENDER

- når pil bliver til hånd på de enkelte kalenderbilleder viser tekst billedets motiv -
- klik så på billedet for større format -
- og klik på pil øverst til venstre på skærm for at komme tilbage hertil -

 

OKTOBER KALENDER

Klik på blå markering og se hele kalenderbladet for Oktober 2019.

 

VEJEN KOSMORAMA / VEJEN KINO

I 93 år har flere generationer af vejensere -
- drømt sig væk fra dagligdagen i biografen i Nørregade 20.
Spadsér en tur ned ad Memory Lane / Mindernes Gade -
-
for igen at erindre dette stykke lokalhistorie - og filmhistorie.

Og en dag i nærmeste fremtid bygger vi stedet i størrelsen 1:10 !