Gæster i Minibyen

 JUNI 2017

 

Til Gæster i Minibyen     Til Startsiden

 

Bogmærker

7. Nat - Grønvangskolen     Lions "Tusindfryd"    

Murere på besøg i Minibyen

 

- når pil bliver til hånd på billeder kan disse forstørres -
- blå markeringer er link til relevante steder på hjemmesiden -
- og vend tilbage hertil med klik på pil øverst tv. på skærm -

 
7. Nat - Grønvangskolen

En dag i juni får vi besøg af en lærer og 21 elever fra Grønvangskolen.
Det er klassetrin 7. Nat - og de interesserer sig for det naturvidenskabelige.
De hilser pænt på Vejen Miniby's modtagelseskomité.

Og Minibyens formand Anne Grete Schlünssen fordeler dem i hold -
- til rundgang i de forskellige områder i Minibyen.

Her omkring Terrænbordet med modelhuse i størrelsen 1:100 -
- fortælles om Vejen by's historie og de mænd og kvinder, der skabte historien.
Terrænbordet er bygget op omkring gaderne -
- Nørregade (tv) - Banegårdspladsen - Jernbanegade (skråt) - Skovvej  

Fire piger, som skal være med til at skabe fremtidens Vejen,
hører om dem, der skabte det Vejen, som de skal føre videre.

Meget få af husene på Terrænbordet findes endnu i dag.
Og gaden på tværs - Jernbanegade - eksisterer heller ikke mere i størrelsen 1:1.
Men den er genskabt i størrelsen 1:100 og 1:10.

På Tegnestuen fortæller Henning M. om arbejdet med de tegninger,
byggerne på Værkstedet bruger til opbygning af husene.
Gamle fotografier af husene, som de så ud i den periode Minibyen skal genskabe,
studeres flittigt for at kunne gengive alle detaljer så autentisk som muligt.

Niels M. og Louis T. står klar til at vise holdet videre til Værkstedet.

På Værkstedet fortæller Johan A. om husbyggeri i størrelsen 1:10.
Bygningen på billedet er en af de mange bagbygninger, der hørte til -
- Bagerforretningen i Nørregade 9
.
Den endnu synlige tagkonstruktion ses med sine spær og lægter.

På spærene sømmes der lægter, og på lægterne lægges så tagstenene.

På vores teglværk brænder vi selv de titusinder mursten,
der skal bruges til bygning af de huse, der skal stå ude i Anlægget.

Rikardt J. fortæller om processen med formning af ler til mursten
og - efter tørring - brænding ved en temperatur af 1.040 grader.

I Anlægget fortæller Kurt N. om det første store projekt i Minibyen -
- Vejen Kunstmuseum - som blev opført i 2004.

Det var en fornøjelse at få besøg i Minibyen -
- af de meget opmærksomme unge mennesker - en dag i juni 2017.
Og de kan nu klikke sig videre til mere 'storytelling' ved klik på de blå markeringer.

 

Se tidligere besøg af lærere og elever fra Grønvangskolen

7 KD (Kunst & Design) - August 2015
8 KD og 9 Kd - September 2015

 
Lions "Tusindfryd" på besøg

Første gæstebesøg i juni er en flok livlige Tusindfryds-damer fra Lion's.
Minibyens formand Anne Grete Schlünssen -
- og andre medarbejdere i Minibyen byder velkommen.

På rad og række uden for Minibyens tilholdssted på Knudevejen.

Og et besøg i Minibyen begynder altid med et foredrag omkring Terrænbordet.

På Terrænbordet er en model af Vejen bymidte -
- med huse i størrelsen 1:100 på Banegårdspladsen -
- og i Nørregade og Jernbanegade og på Skovvejen.

Jernbanegade er nedrevet og kun få af modelhusene findes i dag i størrelsen 1:1.

På Minibyens værksted genopbygges de historiske huse i størrelsen 1:10.

Og her er så de færdigbyggede huse i Minibyens anlæg.
Vejen Station og Brugsforeningen er de sidstbyggede store projekter.

- klik på blå markeringer og se historierne om de to steder -
- og kom tilbage hertil med klik på pil øverst tv. på skærmen -

Den i størrelsen 1:1 nedlagte Jernbanegade er her genskabt i Minibyen.
Det nærmeste hus er Jernbanegade 27 - "Dissings Hus".

Et byggeprojekt, der nærmer sig en afslutning -
- er Nørregade 5-7 - "Svennings Jernstøberi".

Hovedbygningen til bagerforretningen, der engang lå i Nørregade 9, er færdigbygget.
Nu mangler at få tilføjet næsten lige så mange bag- og tilbygninger -
- som til jernstøberiet i Nørregade 5-7.
Og meget af den skifer, der er på husene i Minibyen, er genbrug.
Noget stammer fra det, der engang lå på Malt gamle Præstegård.

Over for Kunstmuseet lå i sin tid et andet kulturelt samlingssted - "Villes Konditori".
Det var der i Nørregade 19, man i 1960'erne kunne indtage kaffe og kage -
- samlet omkring et fjernsynsapparat, der viste sort-hvide billeder.
Og - Lions har sponsoreret bygningen af huset !

Og vi siger mange tak til de glade, interesserede og meget venlige damer -
- der besøgte os en kold og regnfuld junidag i 2017.

 
Murere på besøg i Minibyen

Den sidste dag i juni var en meget fugtig dag.
Det afholdt dog ikke en flok murere fra murerfirmaet Axel Poulsen i at møde frem.
De modtages her af formand Anne Grete Schlünssen.

Og her omkring Terrænbordet med modeller i størrelsen 1:100 -
- af huse i det gamle Vejen - giver formanden et kort foredrag om Vejens historie.

Der lyttes opmærksomt, alt imens man vederkvæger sig med en fyraftensbajer.

Hvilket foranlediger formanden til at gøre opmærksom på -
- at Rich's også kan drik's ! Det er, hvad der er i den lille gule pakke.
Det blev solgt som erstatning for kaffe i mere nøjsomme tider !
Der var et andet mærke - "Danmarks", som reklamerede: 'Det er Danmark's der d'ur.
Men svaret fra Rich's var altså: Jamen, det er Rich's der drik's.

Den erfarne snedkermester Karl N. kan fortælle murerne et og andet - om træ.
Og de fine tagkonstruktioner med deres spær og lægter -
- må så - efter færdiggørelsen - finde sig i at blive gemt væk under et lag tagsten !

Den erfarne murer Ole H. ved et og andet om mursten og det at bygge med mursten.
Her fortælles om bygningen af en skorsten til bagerhuset i Nørregade 9.

Tegningen til skorstenen har Henning M. udført -
- ved hjælp af en computer, noget software og en portion ingeniørkunst.

Her ses bygning af baghuskomplekset til Nørregade 9.
Hovedbygningen er færdigbygget og sat ud i Anlægget.

Formanden viser vej til Teglværket, hvor de titusinder af sten formes og brændes.

Ude i Anlægget med de færdige huse i størrelsen 1:10.
Det er Nørregade 1, 3, 5 og 7 med de mange bagbygninger, der her ses.

Regnen tog til. Men en spadseretur på Banegårdspladsen -
- og op og ned ad Nørregade og Jernbanegade skulle gøres.

Og hvis de besøgende murere - efter dette våde besøg i Minibyen -
- skulle komme i tvivl om, hvad en mursten egentlig er for en størrelse -
- så kan de læse nogle ord om dette af en murerkollega.

Se: Dette er en mursten !

Og hvis de vil synge en sang i selskab med nogle gamle murere -
- så syng med på sangene ved Murernes Fagforenings Stiftelsesfest
den 5. august 1939, da man fejrede stiftelsen i 1904.

På vejen hjem fra besøget passerede murerne så denne vandvogn -
- der stod og sprøjtede vand på en mark - i silende regnvejr !
Landmanden har nok ikke syntes, at der kom nok vand fra oven.
Og hvis vandet er fra egen boring, er der jo blot tale om genbrug.