Vejen Station

Banegårdspladsen 1

 
 

Banegårdspladsen 1 er i 2014 adresse for: -

Banegårdens Trafikskole

 

Ekstern link til: Banegårdens Trafikskole

 

Tilbage til Banegårdspladsen

Tilbage til Bydel nord for Banen ( Jernbanegade )

Tilbage til Bydel nord for Banen ( Nørregade )

Til Startsiden

 

Bogmærker

Elektrificeret jernbanestrækning indvies 2017


Litra MA 1963-1990

Fotografier fra 2004     Renovering - sidst i 1990'erne

Vejen Station med og uden skorstene

Lyntog ved Station 1947

Kort med jernbanelinier - 1922      

1920 Postkort     Lokomotiv fra Frichs model anno 1920

Arkitekt for Statsbanerne - Heinrich Wenck       J. P. Lauridsen

1917 Ny stationsbygning og sporudvidelser

Stationsforstander C. D. Wad       Den gamle stationsbygning


1917 Begyndelsen til Troldhedebanen - 34 års tilbageblik

1913 Opfinderen fra Vamdrup

1912
Sværere skinner til Brørup-Esbjerg
     Omlægninger på Stationspladsen
Ild i gravmonumenter     Uden billet


1888 Om lokomotivers fart og margarinvogne

EKSTERNE LINKS     INTERNE LINKS

 

- klik på på bogmærker -
- og vend tilbage til toppen af siden med klik på pil øverst til venstre på skærm -
- når pil bliver til hånd på billeder - klik for større format -
- og vend tilbage til siden med klik på pil øverst til venstre på skærm -

 

Se også: -

Ledvogterhus ved Højbro / Stibro
Ledvogterhus nr. 7 ved Viadukten
Ledvogterhus nr. 9 på Estrupvej 25

 

I foråret 2013 blev Vejen Station sat ud i anlægget i Vejen Miniby.
Her ses perronsiden af stationsbygningen med huse i Jernbanegade til venstre.

Stationsbygningen med facaden ud mod Banegårdspladsen.

Vejen Stationsbygning fra 1917 opført i størrelsen 1:10 -
- ses her i Minibyen en vinterdag 2012.

Her ses bygningen med hovedfacaden.
Bagved til venstre står sidebygningen.

 

2017

Elektrificeret jernbanestrækning indvies

Den 6. august 2017 passerer dette eltog en flagpyntet perron på Vejen Station.

Toget indvier den 57 km lange elektrificerede jernbanestrækning -
-  mellem Lunderskov og Esbjerg.





Plakat på terrænet

ved Skovvej 33

fortæller om arbejdet

med elektrificeringen

af strækningen

Lunderskov - Esbjerg





- klik på billede for større formater -
 

Med 60-80 meters afstand er 1600 betonfundamenter blevet nedrammet -
og på disse opsat master og til sidst køretråd.

Men her er lige et IC4-tog, der stadig kører strækningen København-Esbjerg.
I baggrunden De Forenede Dampvaskerier, der har damp på kedlerne.

Her et af de mange betonfundamenter.
Og der er blevet en møtrik til overs !

 

2004

Stationsbygningens hovedfacade mod nord.

Hovedindgang med vingehjulet ovenover.

Facaden mod syd ved perronerne.

Kommandorummet med udstyret til sporskifterne.

Stationen fik med den nye hovedbygning og Troldhedebanens indvielse i 1917 -
- et nyt mekanisk sikringsanlæg.
Anlægget blev indkøbt i Sverige hos "Svenska Maskinverken" i Södertälje -
- og anlægget var i brug helt frem til december 1990.

Fotografier fra 2004 i Minibyens billedarkiv.

- klik på billeder for større formater -

 

Renovering - sidst i 1990'erne

Under renovering af stationsbygningen engang sidst i 1990'erne -
- bliver den hvide overflade skrabet af.
Renovering sker muligvis i forbindelse med overgang til fjernvarmeopvarmning.
Vingehjulet bliver igen sat op over hovedindgangen.
Og Vejen Station får påny sine hvide facader.

Her ses sidebygningen. Og foran stationen busten af Johannes Lauridsen.

Fotos stillet til rådighed af Tage Andersen.

 
Litra MA 1963-1990

Et Litra MA-tog på vej til Vejen Station -
- ses her på banelinien med Mindevej tv. og Dalsø Gas' oplagsplads i Ahorngade th.

DSB Litra MA, også kaldet Sølvpilen eller mindre venligt, Staniolekspressen -
- efter ommalingen i 1984, er 2. generation af togsæt til Lyntog.

Litra MA blev anskaffet med første serie i 1963 og en anden serie i 1966.
Typen tog udgangspunkt i de tyske TEE-tog Baureihe VT 11.5 fra MAN -
- tilpasset til danske forhold, hvor der bl.a. blev udviklet en styrevogn -
- således at et togsæt kunne adskilles i 2 dele.

De første sæt blev indsat på ruten København-Langå -
- hvor toget forsatte videre til hhv. Struer og Frederikshavn.
Efter at den næste serie af tog blev leveret -
- indsattes Litra MA på ruten København-Kolding til hhv. Sønderborg og Struer via Esbjerg.
Fra januar 1990 blev litra MA afløst af IC3 og derefter hensat.
Et enkelt togsæt er bevaret og køreklart som Museumtog.
Resten blev givet til Polen, som dog efter en periode hensatte dem og skrottede dem.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Vejen Station med og uden skorstene

Dette fotografi har været benyttet som udsmykning på et festtelegram.
De parkerede biler ligner 1950'er-modeller.
Og stationsbygningen har fået skorstenene sat på igen !

En overgang var skorstenene fjernet fra stationsbygningen.
Men det så for forkert ud, og de blev sat på igen.
Fotografiet er udateret, men kunne bilerne antyde noget med sidst i 1950'erne !

 

1947

Vejen Station med lyntog på postkort. Dateret til 1947.

 
1921 / 1927

Plan over Troldhede-Kolding-Vejen Banens Tilslutning til Vejen Station.

- klik på plan for større formater -

 

Se også: -

Overenskomst af 15.-23. December 1921
- mellem Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane og Statsbanerne -
- om nævnte Privatbanes Tilslutning til -
Troldhede, Grindsted, Kolding og Vejen Statsbanestationer.

Underskrevet i Kolding og Kjøbenhavn Oktober / November 1927.

Arkivalia ved Ejner Thygesen

 
1922
Kort med jernbanelinier

På dette udsnit af et kort over Danmark fra 1922
er jernbanelinierne tegnet ind med rødt.

- klik på billede for større format -

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) var en privat jernbane
mellem Kolding og Troldhede.
Med en længde på 87,9 km var den Danmarks længste privatbane.
Den blev anlagt i årene 1913-1917 på foranstaltning af
direktør K. Konstantin Hansen fra De Danske Mejeriers Maskinfabrik
og nationalbankdirektør Johannes Lauridsen, Vejen.
De hjalp begge to med driften af banen de første år.

Troldhedebanen havde en god økonomi i de første år,
men fra 1924 og frem til frem til 2. verdenskrig gik det tilbage.
Under krigen gik det bedre som følge af omfattende transport af brunkul,
men efter krigen fik banen igen en dårlig økonomi,
og Troldhedebanen blev nedlagt i 1968.

 
1920

Vejen Station på postkort sendt i 1920.

 
Lokomotiv fra Frichs model anno 1920

Ved en veterantog-begivenhed i 1977 kører dette lokomotiv nr. 694 F.
Er omtalt som - 'ved frysehuset' !

Navneskilt på lokomotivet

A/S FRICHS
1920 AARHUS No 20



- klik på billeder for større formater -

 
1917
Ny stationsbygning og sporudvidelser

Og i 1917 kunne man sende en banepakke på 5 kilo -
- for det beskedne beløb af 25 øre !

 

I 1917 blev Vejen Stations sporanlæg kraftigt forandret.
Der blev anlagt nyt dobbeltspor fra Lunderskov til Vejen,
og TKVJ ( 
Troldhede - Kolding - Vejen Jernbane )
anlagde en sidebane fra Gesten til Vejen,
og samtidig blev stationsbygningen fra
1874 udskiftet
med en større og mere tidssvarende,
tegnet af DSB's arkitekt
Heinrich Wenck,
som har tegnet mange andre markante stationsbygninger,
hvor den mest kendte er Københavns Hovedbanegård fra
1911.

I en artikel i ”Folkebladet ” 18. december
1917
tales der om en tillægsbevilling til stations-bygningen på 36.000 kr.
Og den kom i alt til at koste 240.000 kr.


Billederne ovenover viser den nye - og nuværende - station
i størrelsen 1:100 på terrænbordet i Minibyen.

Og det er den bygning, som byggerne i Minibyen - foråret
2012 -
snart har bygget færdig i størrelsen 1:10.

Se også:
Lokalhistorie / 1916 - 1925

 







Meddelelse i Kolding Folkeblad

torsdag 23. august
1917
 
Arkitekt for Statsbanerne - Heinrich Wenck

Heinrich Wenck (1851 i Århus – 1936 i Charlottenlund)
var dansk arkitekt og akvarelmaler
og fra 1903 titulær professor ved Kunstakademiet.
Wencks virke kom næsten udelukkende til at ligge inden for Statsbanerne,
hvor han var ansat fra 1882 og ledende arkitekt i perioden 1894-1921.
I alt findes der omkring 150 stationer fra hans hånd.
15 bygningsværker af Wenck er bygningsfredet.
Vejen Station fra 1917 er også fredet.

 
J. P. Lauridsen

Johannes Peter Lauridsen
(1847 på Grønvang ved Vejen - 1920 Blindekildegaard ved Slagelse)


Den store foregangsmand i det handels- og industriliv,
som efter anlæggelse af den sydjyske tværbane skabte stationsbyen Vejen.
1889 oprettede han Cikoriefabrikken Nørrejylland.
Størst betydning fik Margarinefabrikken Alfa,
som han startede 1897, og som blev en af landets største.

 

TILBAGEBLIK

34 års tilbageblik til planerne om en Troldhedebaneforbindelse.

BEGYNDELSEN TIL TROLDHEDEBANEN

Læs artikel i Kolding Folkeblad fra 24. august 1917.

 
Stationsforstander C. D. Wad

"Stationsforstander C. D. Wad, f. i Seden Præstegaard ved Odense -
- i ca. 20 Aar bestyret
Vejen Station."

Billede og tekst fra "Jyske Byer og deres Mænd"
1916.

 

Se også: Erindringer / 1902-1971 / Interview med Boghandler Bruun-Møller

 
1913 - Opfinderen fra Vamdrup

Læs i Kolding Folkeblad 4. september 1913 -
- om den unge trafikasistent fra Vamdrup -
- som har gjort en opfindelse, der vil medføre -
- behageligere, sikrere og billigere kørsel !

 

1912

Sværere Skinner til Brørup-Esbjerg

  Sværere Skinner til Strækningen
Brørup-Esbjerg.
I Forgaars an-
kom if. "Ribe Stiftstid." fra Krupp
i Essen de første saakaldte 45 Kg.
Skinner, bestemte til Strækningen
Brørup-Esbjerg; man kan dog
ikke i Aar naa ængere end til
Sneum, saa Resten af Linjen
maa vente til næste Sommer.

Fra Kolding Folkeblad 18. maj 1912.

 

Omlægninger på Stationspladsen

         Stationspladsen i Vejen.
Resultatet af Generaldirektørens
Besøg i Vejen bliver dette, at
Læssesporene snarest forlænges mod
Vest, saaledes at derved skaffes
Plads til yderligere en Snes Vogne,
og Følgen heraf bliver, at Svine-
rampen flyttes længere ind. Andet
og mere ventes ikke udført, før Ar-
bejdet paa Grindstedbanen paa-
begyndes.

Fra Kolding Folkeblad 13. maj 1912.

 

     Stationsforholdene i Vejen.
     - Generaldirektøren inspicerer.

Talrige er de Klager, der i de se-
nere Aar er indgivet om de højst
uheldige Forhold ved Vejen Sta-
tion. Hidtil har det ikke ført til
noget Resultat.
     Nu synes der imidlertid at være
Udsigt til, at Stationsforholdene
skal tages under særlig Behandling,
idet der til torsdag Formiddag er
anmeldt Besøg af Generaldirektør
Ambt med Følge. Generaldirek-
tøren ankommer med Særtog Kl.
11, og det er ikke Hensigten at be-
søge andre Stationer paa Vest-
banen.

Fra Kolding Folkeblad 8. maj 1912

 

Ild i Vognladning Gravmonumenter

          Ild i Vognladning Grav-
monumenter.
Da Middagstoget
Øst fra i Lørdags naaede Vejen,
viste det sig, at der var Ild i en
Vogn, som var belæsset med Grav-
monumenter. Ved nærmere Eftersyn
viste det sig, at Ilden havde godt
fat i Indpakningsmaterialet, der
bestod af Blaar, og man formente,
at Gnister fra Lokomotivet havde
foraarsaget Branden. Vognen ud-
rangeredes og kom under Vand-
kranen og saa rullede den videre til
Bestemmelsesstedet, Bramminge.

Fra Kolding Folkeblad 13. maj 1912.

 

Uden Billet

         Uden Billet.   En ung Fyr
kørte i Nat med Toget fra Vam-
drup til Kolding uden Billet. Den
blev opdaget og da han ikke kunde
betale fik han en Bøde paa 5 Kr.
som han nu afsoner.

Fra Kolding Folkeblad 13. maj 1912.

 
o. 1905
Den gamle stationsbygning

Vejen gamle stationsbygning o. 1905.
Det er Højskolehjemmet, der ses i baggrunden.

 

o. 1898

Perronsiden af den gamle station fra o. 1898.

 
 
1888 Lokomotiver og Margarinvogne

   Lokomotivhastigheden. De hur-
tigste Tog løber paa de engelske Baner,
men har dog kun ganske undtagelsvis
en Fart af 16 danske Mil i Timen.
For at opnaa en saadan Fart maa Hju-
lene, der er 7 Fod i Tværmaal, dreje
sig 320 Gange i Minuttet og hver Cy-
linder fyldes og tømmes 640 Gange i
Minuttet eller mere end 10 Gange i
hvert Sekund. Ved en saadan Fart
bliver ogsaa Luftens Modstand en Faktor

af væsenlig Betydning.

   Jærnbanemargarinvogne.
I denne
Tid, da Margarinspørgsmaalet er saa
stærkt oppe, er det ikke uden Interesse
at se, skriver "Natt.", at man i Tyskland
har indrettet sig paa Margarinexport
paa en saadan Maade, at der er bygget
Jærnbanevogne til det samme. En saa-
dan kom til Kjøbenhavn  forgangen direkte
fra Holsten. Den ligner Carlsber-Øl-
vognene, er hvidmalet og med Afkølings-
indretning efter amerikansk Patent, samt
paamalet "Margarinvogn".

Notitser i Vejle Amts Folkeblad Mandag 23. April 1888.

 

1874

Fra landsby til stationsby

Jernbanen kom til Vejen i
1874
Strækningen Lunderskov-Esbjerg blev indviet den 3. oktober 1874
sammen med første del af den vestjyske længdebane til Varde,
dvs.
Varde-Skjern-Holstebro.

Vedtagelsen af banen skete ved lov af 24. april 1868
sammen med vestjyske længdebane, Vendsysselbanen og Silkeborgbanen.
På samme dato blev en lov om opførelse af Esbjerg Havn vedtaget.

Og i løbet af få år voksede Vejen Stationsby op langs landevejen
mellem stationen og den gamle landsby.
Landsbyen lå omkring kirken og kroen
ved den gamle Kolding-Varde landevej,
den nuværende sekundærrute 191.

 

 
 
 

Vejen Station i størrelsen 1:100.

 

Stationsbygningen på fotografi fra engang i 1950'erne.

- klik på billede for større format -

 

 

Luftfoto af stationsbygning og baneterræn.
Omkring Banegårdspladsen ses Brugsforeningen, Foderstofforeningen,
Rutebilstationen og Hansens Hotel.
På den anden side af baneterrænet ligger Margarinefabrikken "Alfa".

- klik på billede for større format -

Pakhuse vest for stationsbygningen set fra Banegårdspladsen.
I baggrunden til venstre ses lidt af Alfa-fabrikken i Vestergade.

På luftfotografiet af området omkring Banegårdspladsen -
- ses pakhusene nederst til venstre i billedet.

Her sydsiden af pakhusene ud mod jernbanesporene. Hovedbygningen ses til højre.

- klik på billeder for lidt større format -

De to fotografier af pakhusene er fra 1980
og venligst stillet til rådighed af Kim Christensen.

 

EKSTERNE LINKS

Jernbanehistorisk Forum

Stedet hvor jernbaneinteresserede diskuterer jernbaner fra de gode gamle dage.

blokposten.dk

Ved klik på dette eksterne link ( "Faste anlæg" - "Stationer" - "Vejen" )
kan man få mange flere oplysninger om Vejen Station.
Her fortælles om bygningen, banedriften, togene m.m.

blogspot.dk

Se indtryk fra Lunderskov-Esbjerg gennem årene,
med billeder fra Vejen Station: Det gamle signalhus o.a.

 

INTERNE LINKS

Et lille stykke jernbanehistorie

Ledvogterhuset i Vestergade


Broen og Ledvogterhuset ved Estrupvej

Broen ved Industrivej Vest

Personhistorier/beretninger

Personalhistorie - Portrætter - Anekdoter

Se også: "Lokalhistorie" og link til "Kongerejsen 1908".

 

1938 - 1957

Beboere i huset 1938 1940-1943 1957
iflg. Vejen Skattebog og Vejviser

Ejendomsskat
kr.

Personskat
kr.

Stationsforstander Johan S. Chr. Sørensen
1938

1940
1941
1942
1943

1957
Stationsforstander Hans Peter Thuesen


740,00

906,00
913,50
906,00
846,30


2.145,00

1957
Jernbanevæsenet: Stationsforstander H. P. Thuesen